I Storåen er der siden premieren den 16 april fanget 214 laks, hvoraf 175 er hjemtaget. En af de heldige fangere, som senest har haft en dejlig dag ved den fantastiske å er Ulrik Møller.

– Fredag morgen stod den på min første tur i år efter laks i Storeåen, beretter han til Fisk & Fri. – Vi startede i Zone 5, for der så min kammerat lidt fisk oppe, men de ville ikke noget. Derefter gik vi videre og efter et par timer så jeg en fisk, som viste sig. Jeg kastede blot to gange – og så kom hugget. Det var en rigtig god fight, og med en sikker landing af min kammerat Andy, var åres første laks i hus – en flot fisk 91 cm og 8.2 kg.

Du kan læse mere om laksefiskeriet i Storåen her.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This