Vi har fået en tropisk fangstrapport fra vores skribentk, Frederik Hansen, der har været en tur i Mexico.

-Det blev til 2 dages jigging af 5 timer i Playa del Carmen, Mexico. 1. dag mistede jeg 4 fisk og kunne ikke rigtig få fiskeriet til at spille, mens min guide, Roberto fik 4 amberjacks i 14-16 kilos klassen og hans dæksdreng Toni fik én i samme størrelse.

Jeg måtte nøjes med en bonusfisk, som huggede i den øverste halvdel af vandsøjlen. Det viste sig at være en pæn barracuda på ca. 12 kg –en ny rekord for mig. Fisken huggede i øvrigt på en Kinetic Crazy Daisy Jig.

2. dag var fiskeriet lidt mere trægt, jeg havde kun 2 hug hele dagen, men fik dog dem begge, en amberjack på ca. 17 kg og en almaco på ca. 4 kg. Roberto fik igen sine fire amberjacks og dæksdrengen, Toni, fik en lang næse.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This