Teamwork skulle der til, før Mikkel og Thomas Ratzlaff kunne lande denne flotte regnbueørred på 2,5 kilo i St. Rosenbusk.
Mikkel og Thomas Ratzlaff, søn og far, var den 29. september var af sted på klubtur til St. Rosenbusk. Fiskene var morgenfriske, de sprang og plaskede overalt i søen.
6-årige Mikkel havde det svært med tålmodigheden, da fiskene var i vindsiden – modsat dem. Men de fandt et spot og efter intens pürch, hvor de begge stod i et træ og betragtede de mange fisk op til ca. 5 kg, lykkedes det at få nogle hug på en spinner, som blot blev dyppet diskret i nærheden af fiskene.
Det gav en fisk på 2,5 kilo, en stolt far og knægt der bare fightede og landede fisken. Og som den stolte far pointerer:
– Måske er det endda den smukkeste fisk, jeg til dato har set i et put & take vand.
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.