Knud Jensen kom for at teste tohåndsstangen inden han skal til Norge og denne havørred på 4,55 kilo, må siges at være en god opvarmning til de Norske elve. 02-06-08 – KNUD JENSEN fra Nørresundby var den 29. maj taget til Nørredybet i Limfjorden med sin fiskekammerat Lars Bach for at teste formen med tohåndstangen, inden turen går til de norske elve. Det var meningen at de skulle fange nogen af de mange hornfisk, der huserer i fjorden, men det var en 4,55 kilos havørred, der stjal al opmærksomheden. – Efter vi havde spist de grillede pølser, fandt vi enhåndsstængerne frem og så skulle der fanges hornfisk, fortæller Knud Jensen til Fisk & Fri. De kunne ikke kroge næbdyerne og det var først efter et par timer at der skete noget. Et tungt hug kommer på Knuds STF rejeflue og han er med det samme klar over, at det ikke er horn. Den sædvanlige dans på vandet udebliver og erstattes af en tungtgående fisk, der bestemt ikke vil op af vandet. Efter ca. 10 minutters sejtrækkeri var den klar og lå på siden, så den kunne komme i nette. – Jeg syntes det ser godt ud når fiskene springer fri af vandet, men jeg er nu glad for at den blev i vandet, for jeg plejer at smide de store, når de springer fri af vandet, slutter Knud Jensen. Fisken blev målt til 68 centimeter og blev taget på en STF reje.
Sommeren er for alvor over os. Har du også været ude i sommervarmen efter fisk, så send os et par billeder og en kommentar på cs@fiskogfri.com.
Du kan også få 3 hornfiskeblink og 3 numre af Fisk & Fri for 49,- ved at klikker her.