I høj solskin tog denne laks Søren Nielsens blink og gav en forrygende fight. 06-05-02 – DEN DANSKE SOMMER er kommet tidligt i år eller i hvert fald en rigtig god smagsprøve herpå. Det er vi mange nyder godt af, og der er jo ikke noget bedre, end når solen skinner fra en skyfri himmel. At det ikke altid er det bedste vejr at fiske i, er en anden sag, men det er nu alligevel dejligt, at mærke at sommeren er på vej. Sommeren er også nået til Bornholm, hvor Fisk & Fri´s gode ven og trollingguide Søren Nielsen, havde taget hans kone Lisbeth med på en søndagstur til Davids Banke den 2. maj. Her trollede de på 75 fod og et par timer efter middag, huggede en rigtig fed sildeæder på et Brekpoint blink i gul/grøn. Laksen kvitterede med et udløb på hele 600 fod og en hård kamp kunne begynde. Efter et kvarters sejtrækkeri, kunne Søren fremvise en laks på 15,4 kilo fordelt på 110 centimeter for Lisbeth, som styrede kameraet. Sikke en dag på havet.

Klik her for at læse om de seneste grejnyheder.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This