Mick Nielsen fra Frederiksberg har været i Køge Bugt på en tidlig efterårstur, som trods af tvivlsomme forventninger endte det med succes.

– Vi tager af sted lige efter aftensmaden, fortæller Mick og fortsætter. – Strandskoven, et af de kendte spots i køge bugt, er målet for vores første kysttur i denne efterårssæsonen.

Vi må blankt erkende at den varme sommer, det varme vand og ingen vind lægger en dæmper på forventningerne, – det er måske lidt for tidligt at forsøge sig… eller er det?

klokken er 19.30 førend vi er i gang med fiskeriet og først klokken 20.30 sker det uventede. Efter et langt kast bliver blinket taget hårdt, få omgange på hjulet, efter det er landet. Det stille vand bliver brudt af hvidt skum fra fiskens kæmpen og straks ændrede situationen sig fra absolut stilhed til lyden af linen, der trækkes af spolen.

Jeg er ikke i tvivl om at fisken er pænt stor, men hold da op for en start på efterårssæsonen. Efter 5-7 minutters får jeg fisken, som vejer 2,9 kg og er 60 cm lang, i nettet, slutter Mick.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This