– Sandartfiskeriet om sommeren er virkelig underholdende, lyder det fra Thoke Wistoft. – Fiskene er, modsat foråret, meget hug villige, og Storm jiggen, som jeg bruger, skal ofte kun præsenteres foran fisken i få sekunder, inden hugget falder. – Jeg synes det er super spændende at følge fisken, mens den langsomt stiger mod jiggen, og når ekko fra jig og sandart smelter sammen, kører adrenalinen i hele kroppen, mens man er klar til at sætte tilslaget ganske få millisekunder efter, at hugget falder.
– Fiskene er selvfølgelig noget tyndere om sommeren, men leverer stadig samme gode fight. Udstyret, jeg bruger til til fiskeriet, er som vanligt Storm Jig i 23 og 15 cm version, og vertikal sættet består af 13fishings Muse Black Casting stang i 10-30 gram og et Concept Z lavprofil hjul. Her på den sidste tur havde jeg medbragt to identiske sæt, så jeg kunne sænke en mindre jig ned, hvis den store jig blev afvist. Det blev dog aldrig relevant, da fiskene hurtigt og kontant huggede den store jig. Det blev til lidt gedder og sandart op til 5 – 5,5 kilo, slutter han.