– Kender man nogle gode stræk, kommer havørreden ofte ind morgen og aften – også lige nu, siger Rune Haltorp, der i sin tid lavede den super effektive rejeflue Shrimp Tech med monofilben, som vi skrev om i Fisk & Fri omkring 2007. – Lige nu er havørrederne, hvor jeg fisker på Nord- og især Vestsjælland, virkelig meget på at spise skaldyr som rejer og småkrabber. Til dette fiskeri har jeg haft rigtig god succes med min nye variant over Shrimp Tech, hvor jeg har tilføjet noget, der minder om små krabbekløer for enden af benene. I løbet af sommeren har den givet mere end 35 havørreder over 50 cm – men en del ret flotte fisk imellem. De sidste par dage har jeg fået fisk på 53, 55 og 62 cm samt i morges en på 50.

– Krabbevarianten af Shrimp Tech leder tankerne hen på en krabbe i forsvarsposition, og en af de fede ting ved den er, at undermålsfisk meget sjældent tager den. Her i morges tog Markus Fich-Thaysen også to havørreder over 60 cm på et eksemplar af fluen, som Rune havde bundet til ham.

 

Harald Nyborg

 

Rune Haltorp med en af sine mange fine havørreder taget på den nye variant over hans gamle rejeflue Shrimp Tech

Rune Haltorp med en af sine mange fine havørreder taget på den nye variant over hans gamle rejeflue Shrimp Tech.

Nedenfor lander Rune en flot havørred på den nye variant over Shrimp Tech:

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This