soooolSidste år gik den store gourmet kokkekonkurrence Sol over Gudhjem i fisk, da Storrygerne Gordon P. Henriksen og Jan Gildam fyrede op i røgen og Gordon arrangerede torsketure på Østersøen.

Og det gør den heldigvis igen i år! Gordon og Jan er tilbage på havnen d. 28 juni, og Gordon har også travlt med optagelser til det nye børneprogram ”Fiskemissionen”.

Sol over Gudhjem på DR Ultra
Fiskemissionen kommer på DR Ultra til efteråret, og i hvert afsnit bliver to børn stillet over for en ny og fantasifuld udfordring, der kun kan løses ved en unik fisketur. Uden at afsløre for meget kan vi fortælle, at udfordringen i et af afsnittene har en hel del med Sol over Gudhjem at gøre…
Du kan læse mere om ”Fiskemissionen” på Gordons blog.

Røg på havnen
Under selve konkurrencen lørdag vil Gordon P. Henriksen og Jam Gildam igen i år stå på havnen og fyre godt og grundigt op i røg. De vil bl.a. ryge sild, kartofler, nødder og diverse bornholmske råvarer på papkasser, flere slags grills, grillstartere og en masse andet lir. Desuden vil Gordon have lidt fiskegrej med, og folk vil få mulighed for at spørge Gordon og Jan om fiskeriet på Bornholm og om de rygeteknikker, der egner sig bedst til Bornholmske fangster. Dette arrangement er støttet af Bornholms Madkulturhus Gården.

Quiz med fede præmier
På standen bliver der også mulighed for at besvare en nem lille quiz om røg, lystfiskeri og Bornholm. Der trækkes lod blandt de rigtige svar, og man kan bl.a. vinde Færgebilleter fra Færgen, abonnement på Fisk & Fri og gavepakker fra Smoke It All Røgsmuld.

Gastronomi i særklasse
Selve ‘Sol over Gudhjem’-arrangementet finder sted på den idylliske havnefront i Gudhjem på Bornholm lørdag den 28. juni 2014. Det er sjette år i træk, at havnen vil udgøre et mekka for feinschmeckere og madinteresserede samt for dem, der gerne med egne øjne vil se, hvordan en række af landets bedste kokke tager bornholmske råvarer under kærlig behandling.

Traditionen tro vil havnefronten på denne festlige dag være omdannet til ét stort køkken- og fødevaremarked, hvor deltagerne kæmper mod tiden for at få de bornholmske råvarer forvandlet til perfekte, velsmagende retter. Publikum vil fra nærmeste hold kunne observere, overvåge og spørge ind til detaljer, teknikker og overvejelserne bag de forskellige retter. Sidste år besøgte over 10.000 mennesker havnen under konkurrencen.

Se mere om hele arrangementet på www.solovergudhjemkonkurrence.dk.

I juniudgaven af Fisk &Fri kan du i øvrigt læse mere om Kenneth Hansens fisketur og se hans vinderopskrift på torsk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This