– Påskeferien bød på dejligt vejr med masser af sol, fortæller Allan Krab. – Derfor pakkede svorger og jeg grejet – og kørte til den lokale sø for at prøve at overliste en stor aborre.

– Vi hoppede i båden klokken 9.15 og sejlede ud. Lige ude på søen mødte vi en god fiskemakker, der havde overnattet ved søen. Det var grund nok til at åbne en dejlig morgenbajer og skåle på en god dag. Herefter sejlede vi lidt rundt og prøvede med lidt forskellige agn – dog uden held. Jeg havde et spot i tankerne, da jeg flere gange havde set en flok aborrer jage der. Og så var det ellers på med str. 4 spinner med sort blad og efter et par kast, var der hug. Jeg tænkte hurtigt “ øv en gedde”, men da svorger råbte “ KÆFT DEN ER STOR”, svømmede den største aborre, jeg nogensinde har set sikkert ind i nettet. Det viste sig at være en ny PR på aborre med 1190 g og 48,5 cm. En dejlig solrig tur, der aldrig går i glemmebogen, slutter han.

Har du også selv fanget en flot eller bemærkelsesværdig fisk i påsken, så send gerne et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This