Fiskeriet efter sø-ørred på de store søer bliver mere og mere populært. Desværre er der ikke så mange søer herhjemme, hvor dette fiskeri kan dyrkes. Rundt omkring i Europa er det dog muligt at prøve kræfter med fiskeriet flere steder, og et af den er den kæmpestore sø Bodensee i Tyskland ved byen Constanz.

Her i søen fangede tyskeren Michael Kratzner for et par dage siden et par fantastiske fisk på 75, 65 og 51 centimeter. Den største af dem (ovenfor) vejede 5 kilo og blev taget på trolling med en skalle fisket i agnhoved.

– Fiskeriet efter sø-ørred kan være et super vanskeligt men også virkelig spændende fiskeri, fortæller Michael Kratzner til Fisk & Fri. – Udfordringer ligger i, at fisken kan jage i stort set alle dybder – lige fra en halv meter under overfladen – til 60 meter nede i vandsøjlen.

– Det mest effektive fiskeri, opnår man ved at afsøge mange forskellige dybder samtidigt, indtil man finder dagens melodi med trollinggrejet. Jeg fisker med op til otte stænger samtidigt udstyret med paravaner, så jeg får dem godt spredt ikke blot i dybden, men også horisontalt. Jeg bruger normalt blykerneliner, og skal der fiskes rigtigt dybt, så kommer downriggerne frem. Trolling hastigheden er også meget vigtig – og den kan variere en del. Også her er det bare med at prøve sig frem alt efter, hvad fiskene er i humør til, Som agn bruger jeg normalt Savage Gears Lip Scull system eller blink. Det er vigtigt, at agnen ikke går fuldstændig monotont, men også har elementer af uforudsigelighed i gangen, som gør, at de fx pludselig svinger til siden. Det er nemlig dette, der ofte skal til for at udløse et hug fra en sky ørred, som blot følger efter agnen uden at hugge.

De store sø-ørred er nogle fantastiske fightere, der kræver tålmodighed at fange. Held og lykke med fiskeriet, slutter Michael sin beretning til Fisk & Fris læsere.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

En flot sørred til Micahel Kratzner fra Bodensee i Tyskland

En af flere flotte søørred til Michael Kratzner taget i mandags på Bodensee i Tyskland.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This