– Dagen startede med en kop morgenkaffe og en god køretur mod dagens valgte stræk, fortæller Christian Bjergsø. – Jeg ankom til pladsen, som så perfekt ud, for der var gode store dønninger, som slog sig over revne – og vandet havde en perfekt grums. Jeg kom hurtigt i de åndbare og fik sat kursen mod vandet.

– Det første rev blev gennemfisket, men der var kun en enkelt under målet hjemme der, som hurtigt blev afkroget og sendt retur i bølgen blå. Herefter blev det andet rev affisket og samme historie gentog sig her. Fremme ved det tredje rev på strækket fik jeg sendt mit 23 grams OSP Søm ud over revet, og der skulle ikke mange omgange til på hjulet, før en flot blank fisk tog min gennemløber. Endelig havde jeg fundet fiskene. Jeg kunne derefter den næste time lande syv fisk over 50 cm med største på ca 74 cm, som virkelig leverede en seriøs fight med flere spring fri af vandet og et skrigende hjul. Det var bare lige, som det skulle være, og det er bare super fedt, når det hele går op i en højere enhed. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg kigger forbi det stræk, slutter han.

Har du selv været på kysten, så send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Forshaga Akademin

 

En flot sølvblank havørred til Christian Bjergsø

En flot sølvblank havørred til Christian Bjergsø.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This