– Turen var igen gået til Havøysund i Nordnorge hos Norway Guidefishing sammen med nogen gode venner, fortæller Rasmus Nordstrøm Olesen. – Vejret på turen var godt de første dage, og det skulle selvfølgelig udnyttes fuldt ud.
– Vi fiskede og drev på forskellige pladser samt skrænter med både agn og kastegrej. Spinnegrejet vidste sig især at være supergodt, og vi ramte ind i rigtig udemærket fiskeri med mange helleflyndere i båden. Vi fiskede især med 150 grams SG Sandeels i forskellige farver. Den største fisk var på omkring 130 centimeter, og der var mange fine fisk på meteren. I alt fik vi 60 helleflyndere i løbet af ugen til os fire mand, slutter han.
Har du selv været på havet og oplevet noget spændende, sø tøv ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.