den kompakte og tykke havørred, er i prima kondi og vejer 5,2 kilo fordelt på 78 centimeter. 11.05.08 – 40 METER UDE kom hugget og fisken var med det samme fri af vandet, fortæller Kim Øie fra Lyngby. Han var taget til Rørvig for at fiske efter havørreder med sin søn. – Jeg fik et rigtig godt hug helt ude i kastet og jeg tror fisken var mere overrasket end mig, for den tog rigtig mange udløb, inden jeg kunne få styr på den, fortsætter Kim Øie. – Da jeg skulle nette den, kunne jeg se, at den kun hang i den ene trekrog og var meget yderligt kroget. Jeg kastede mig i bogstaveligste forstand over fisken ude i vandet, hvilket resulterede i, at jeg kom helt under vandet. Jeg lå der med ørreden i nettet og min søn måtte hjælpe mig op, da jeg ikke ville slippe nettet med fisken. Det er ikke så nemt at rejse sig, når ens vaders er fyldt med vand. Jeg har haft rigtig mange ørreder inde efter blinket på dette sted og fået en del målere, men dette er min personlige rekord på 5,2 kilo fordelt på 78 centimeter. En rigtig smuk og proportionel fisk og så gør det ikke noget med vandet i vadersene, slutter en glad Kim Øie.

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This