– Mig og brormand Andreas Reenberg, som du ser på billedet, startede bilen op ved solopgang og drog mod nordkysten, da jeg havde set, at vind og vejr var perfekt til et af mine hotspots, fortæller Jonas Nielsen. – Jeg startede med bombarda samt flue og min bror lagde ud med en 19 grams Sandeel, som vi skulle teste af.

– Der gik ikke mere end 10 minutter, før min bror fik den første havørred på 53 cm, og 10 minutter efter fik han en mere – og sådan blev det ved. Så da han havde taget fem og jeg 0, så skiftede jeg til samme agn og bum; i første kast fik jeg en flot 55 cm blankfisk.  Vi så nogen rigtige store fisk under land i knæhøjt vand, som vi gjorde alt for at få i tale, men de svømmer derude endnu til næste gang, vi skal besøge mit hotspot på nordkysten, slutter han.

Har du selv været ude på en god fisketur, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This