– Efter mandagens succestur, tænkte jeg, at Nordsjælland skulle have et skud mere, fortæller Martin Millinge Floutrup. – Med vindstød op mod 12m/s, vidste jeg godt, at det kunne blive en blæsende omgang, men det skal jo ikke forhindre én.

– Vandet stod noget højere i dag end i mandags, og der var godt gang i det. Det første stykke tid skete der ikke det store, men så havde jeg en følger. Det var en forholdsvis pæn en af slagsen. Så skete der noget, jeg aldrig har oplevet før. Da jeg hev min agn op af vandet efter indspinningen, havde jeg haft en hel stime af følgere. Ungefair vil jeg skyde på at der var mellem 8 og 10 fisk, der vendte lige under stangspidsen og forsvandt. Ud fra hvad jeg kunne se, var ikke én af dem under målet. Det fik adrenalinet til at pumpe godt i kroppen.

– Efterfølgende havde jeg flere gode følgere, men der var ikke et eneste hug. Jeg skiftede min kobber/sorte Westin Salty Inline ud med et af Westins put and take blink – nemlig D360PT i 10 gram. Det kunne fiskes meget langsomt i overfladen, så jeg slap for at sidde i den store mængde blæretang, der dominerer bunden. Jeg tog ét kast – og slam… 5-6 meter fra stangspidsen, huggede en fin ørred min lille gennemløber. Jeg lagde et tungt pres på den, og fik den forholdsvist hurtig landet. Igen var det en rigtig flot fisk, som denne plads kastede af sig. Det var en 58 centimeter lang kornfed blank sildeæder. Jeg satte mig ned på en af stenene ude i vandet, og funderede over, hvor tit man tager to så flotte fisk, så tæt på hinanden. Skal jeg på nordkysten igen snart? Ja det tror jeg vidst nok!

 

Harald Nyborg

 

Martins fine fisk huggede på det Westin D360 PT blink på 10 gram fisket med en Claw Connector.

Martins fine fisk huggede på et Westin D360 PT blink på 10 gram fisket med en Claw Connector.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This