I starten af november begynder aborrerne at samles. De er ofte koncentrerede i bestemte områder og er derfor lettere at lokalisere. Har du først opsporet dem, så er kun et spørgsmål om tålmodighed og levende småskaller – så vil du helt sikkert få en af de eftertragtede kilosaborrer på krogen
Af Jørgen Skårup
Så simpelt er det rig, der skal til, hvis aborren skal fanges på skalle og flåd. Bemærk monteringen med den lille enkeltkrog.
SOLEN er ved at stå op og står med den øverste kant i horisonten. Det er først nu, at jeg kan se mit flåd tydeligt. Flådet hopper et par gange, da agnfisken er urolig over noget nede i dybet. Jeg er dybt koncentreret, da det tit er den største aborre, der hugger først.
Da flåddet går, er jeg spændt som en bue. Jeg ruller løslinen ind og giver modhug – dybt ned i klingen. Stangen stoppes af en solid vægt, og fisken står stille i modhugget. En god fornemmelse breder sig i kroppen. Jeg ved nu, at det er en stor fisk. Aborren tager et udløb med tunge rusk, hvilket er endnu et tydeligt tegn på en god fisk
Fisken følger modvilligt med de første meter, men ombestemmer sig og tager line af hjulet i korte, men hurtige og kraftfulde udløb. Efter et stykke tid har den tømt kraft reserverne og lægger siden til, så jeg kan beundre de flotte striber og de højrøde finner i solens første stråler, da den glider i nettet. Endnu en kilos aborre med ømme gummer, må op til en fotosession, inden den sættes ud igen.
I VANDE som St. Vejle å, Køge Å, Tryggevælde og Gudenåen er der stor chance for at komme i nærheden af en ny aborre PR. Men du vil blive overrasket over hvor mange vande, der faktisk har potentiale til aborrer over kiloet. Jeg kender mange små vande i mit nærområde, som tilsyneladende kun indeholder små aborrer. Men tag ikke fejl. Aborren er en glubsk predator, som ikke går af vejen for at æde små artsfæller. Hvis aborren først opnår en størrelse, hvor den kan leve af de andre små aborrer, så er der næsten ingen grænse for den størrelse – den kan opnå. Danmarksrekorden er da også fra et lille vandhul, og ikke som man skulle tro – fra en af de store kendte vande, som St. Vejle å eller Esrum sø.
Jørgen viser med et par flotte fisk, at skaller er vejen til at fange de store aborrer.
JEG FISKER meget i Gudenåen og Randers fjord. Her bruger jeg to metoder: Flådfiskeri, når strømmen ikke er så stærk. Hvis strømmen er stærk eller aborrerne står meget koncentreret, bruger jeg et bund-rig.
RIGGET TIL FLÅDFISKERI består af et gennemløbsflåd, der kan bære 6 gram. Flåddybden justeres af en flådstopper og jeg fisker typisk en til halvanden meter under overfladen – under tiden dybere, hvis jeg fisker på mere end tre meter vand. Krogtafsen er 12-15 centimeter. Den er bundet til et lod, som har øje i begge ender. Jeg bruger 0,24 flourocarbon for at optimere præsentationen, men også fordi jeg godt kan lide at fluorocarbonen er en smule stivere og dermed krøller mindre. Krogen er en Kamasan wide gape B983 str. 6 bundet med en spadeknude.
BUNDRIGGET består af en tregangssvirvel, hvor jeg binder en lodtafs på ca. 30 centimeter med et lod på 10-45 gram – alt efter hvor stærkt strømmen løber. Krogtafsen er flourocarbon på 20-40 centimeter med samme favoritkrog.
MIN FORETRUKNE STANG til begge typer fiskeri er en 12 fods Drennan Super Specialist Duo monteret med quivertop. Den er 12 fod for at kunne kaste langt med et 6 grams flåd. Den tynde og bløde quivertop er nødvendig for at kunne accelerere agnfisken, uden at den ryger af i kastet, hvilket sker meget let, både ved flåd og bundfiskeri. Quivertoppen er en ultrablød top, som hovedsageligt er monteret for at kunne se selv små hug, men her virker den altså ved at afbøde kraftpåvirkningen på agnfisken. Jeg kaster lidt på samme måde som ved kast med multihjul – dvs. med en langsom og jævnt accelererende bevægelse.
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER har vist, at små aborrer hovedsageligt lever af dyreplankton, krebsedyr og fiskelarver i små størrelser. Fra en størrelse på cirka 150 gram vil de efterhånden overgå til at spise yngel af skaller, rudskaller og andre småfisk som løjer, smelt, hork – samt ikke mindst mindre artsfæller.
ABORRER OVER KILOET er specimenfisk i min verden– og fisk i denne størrelse er ikke et let bytte. Årsagen til at de har kunnet vokse sig store er, at de har udviklet en sund skepsis. Hvis de tog for mange chancer, ville de være alt for eksponeret for større predatorer som fx gedder – elle ende på en pande med rasp på. De er derfor meget selektive og ikke altid lige nemme at narre. Men – en sprællevende agnfisk fisket lige for snuden af den – vil før eller siden udløse et hug. De kan bare ikke modstå den ægte vare!
Forfatteren gør klar til at lande en velvoksen aborre, der huggede på en skalle fisket under et flåd
DE BEDSTE AGNFISK til aborrer er i størrelsen 10-12 centimeter. Hvis de er mindre, så dør de hurtigt på krogen, og hvis de er større end 14 centimeter, så er det min erfaring, at du får du færre hug, men også et større gennemsnit på fangsterne. Husk at skifte agn tit. Hvis skallen ikke er livlig og udviser flugtadfærd, når aborren er i nærheden, så er den ikke attraktiv. Jeg taler af erfaring, når jeg siger at en sprællevende skalle fanger ti gange bedre end en halvdød rygsvømmer
Fra studier i akvarium har jeg observeret at 9 ud af 10 gange sluges småfisk med hovedet først. Se en video af en stakkels løje, der bliver taget voldsomt bagfra. http://aborre.dk/video/ Derfor fortrækker jeg at læbekroge agnfisken ved at krogen sættes igennem munden og ud gennem et næsebor. Det sikrer skallen stor bevægelsesfrihed og eksponerer krogen fint i modhugget.
ABORREN ANGRIBER gerne byttet skråt bagfra i den blinde vinkel. Den åbner sin enorme mund, så hurtigt, at der skabes et stort vakuum, hvorefter byttet suges ind med hovedet først. Den holdes fast og sluges helt i næste bevægelse. Det er derfor nødvendigt med hurtigt tilslag, specielt, hvis du vil praktisere Catch & Release
Om vinteren er det lettest at skaffe agnfisk. Jeg har opsnuset steder, hvor skallerne samles, når den beskyttende grøde er visnet bort. Det er typisk steder med svag strøm og en dybde på tre til fire meter. Her har jeg held med at fange dem med kastenet. Skaller fanget i kastenet har dog en højere dødelighed, da de let tager skade på skæl og slimlag, når de sidder fast i maskerne. På lidt lavere vand har jeg tit haft held med et almindeligt sænkenet. Udløb fra rensningsanlæg og rør er tit en magnet for småskaller i vintertiden. Her er sænkenet velegnet. Ellers må småskallerne fiskes på den langsommelige metode med str. 18 krog og melklister – gerne med den hemmelige ingrediens – vanilje. Agn fanget på denne måde – har den bedste holdbarhed. Jeg opbevarer dem i en 50-liters spand med låg og ilter vandet med en lille iltpumpe med en iltsten, som giver små bobler. Vandet skiftes, hvis det bliver uklart. Hvis du har adgang til en sø, så er en spand med huller og låg – et hyttefad – dog den bedste opbevarings metode
Aborrefiskeri er utrolig underholdende, og følger du nogle af disse råd, vil du have en god chance for at fange en specimenaborre. En aborre over kiloet er en stærk fisk, som gram til gram fighter forrygende. Prøv det – det er stærkt vanedannende.
