– Jeg pakkede bilen torsdag og var klar til at fiske igennem hele weekenden, fortæller Jannik Leerberg. – Min yngste søn Anton og jeg skulle ned til en sø, som vi ofte fisker i, men da jeg ankom til søen fredag morgen for at fodre, var hele søen som et oprørt hav. Karperne var på leg. Øv – hvad gør vi så?!
– Vi besluttede os for at køre ned til en anden sø, hvor vi normalt fisker aborrer i – og hvor vi sidste år så nogle rigtigt store hvirvler i vandet, som måtte være fra nogle store karper. Først gik vi en tur og så et par karper oppe i bagvinden. De var dog ikke så store, men vi tænkte, at det var bedre end ingenting. Vi besluttede os derfor for at give det et skud.
– Inden længe havde vi fundet en plads i vinden og fodrede op langs sivene. Vi riggede op med method-feder samt en 10 mm popup, og der gik ikke mere end én time, før vi blev skræmt fra vid og sans, af en overhysterisk Delkim bidmelder, der skreg som en sindsyg. Det var en spejlkarpe på 9 kg, der havde taget beslutningen om at stikke af. Vi fik den løbet op og beroliget lidt, så vi kunne få den i nettet. Fedt nok! Det havde vi ikke lige regnet med. Vi fik et par fisk mere fra egen bred, men til sidst kom de ikke længere ind på foderpladsen.
– Hen under aftenen den næste dag besluttede jeg mig for at rigge om. Jeg satte to majs på og smed den over på et hjørne, væk fra mine fodringer. Lidt efter jeg havde lagt stangen over i den hysteriske bidmelder, skreg den igen som en sindsyg. Denne gang var det alvor, og kræet spændende afsted, som var den direkte efterkommer af Wilson Kipketer. Igennem grene og siv gik jagten, indtil at jeg med stor forløsning og med hjælp fra min bedste fiskemakker, Anton, kunne lande en spejlkarpe på 19,6 kg.
