Storbrasen er en fascinerende fisk, der kan være mindst lige så svær at fange som alle andre store fisk. Et af de steder, hvor der ofte fiskes målrettet efter kæmpebrasen er skånske Rögle Dammer, hvor vi lige har fået en rapport fra den svenske specimenfisker Tommy Ström:
– Jeg og min bror samt hans kone havde bestemt os for at prøve noget nyt, så vi tog ned til Rögla Dammene på en fire dages satsning i håbet om en rigtig stor fisk, fortæller han. – Jeg satte mig i Dam 4 på pladsen Björnen/Träsket, og da der var gået et døgn, fik jeg min første brasen kl 17.40 – en flot fisk på 5,04 kilo. Efter endnu knapt et døgn fik jeg den næste brasen på 5,45 kilo, hvilket tangerede min PB.
– Den sidste morgen, som var i går, vågnede jeg af en drop-back alarm på min elektroniske bidmelder, og efter en meget afslappet fight kunne jeg lande en helt vildt stor brasen. Så straks den er landet, ringer jeg efter min bror, som kommer ilende til for at hjælpe med vejning og fotografering. Fiskende veje 8,3 kilo, hvilket er blot 40 gram under den gældende svenske rekord. Jeg var nærmest i chock og havde svært ved at fatte, hvad der lige var sket, slutter han.
Har du selv fået lyst til at prøve kræfter med at fange en storbrasen, kan du læse om hvordan man gør i artiklen her. Og lykkes det, ser vi frem til en fangstrapport, som du kan sende til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.