Præcis som i Danmark myldrer det af liv på den svenske kyst. En af dem, der har været ude er Magnus Bengtsson:
– Det har bare været en herlig forårsdag på den skånske sydkyst, fortæller han. – Allerede efter et par kast var jeg i kontakt med et par mindre blankfisk, så der var en del fisk inde på pladsen. Spørgsmålet var så bare, om der også var nogen af dem, der var lidt større?
– Det var der, og der gik ikke længe inden, at jeg krogede en farvet havørred på 70 centimeter – og så lige et par småblanke ekstra. Så besluttede jeg med for at tage de sidste tre kast, og på det andet huggede en fisk helt ude i kastet, som jeg med det samme kunne mærke var noget bedre end de andre. Fisken kæmpede virkelig godt, men et par udløb senere kunne jeg alligevel lande den sikkert. Hvilken fantastisk afslutning på en herlig dag på kysten. Fisken, der var 62 centimeter, blev fanget på fluen Omøbørsten, slutter han sin beretning til Fisk & Fri.
Har du også haft succes på kysten, så husk at sende os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.