Zeljko Kurtes serverede en gennemløber på bedste vis, og resultatet er her: En bækørred på 5,4 kilo. ZELJKO KURTES fra Farum var forleden taget til Simons Put & Take. Udstyret med spinnegrejet og en gennemøber gik han rundt om søen. Pludselige spottede han en fisk, der svømmede på lavt vand.

– Jeg kastede min gennemløber cirka fire meter fra den, og spolede ind. Da min gennemløberen "vrikkede" forbi dens hoved, svømmede fisken efter den og angreb med det samme. Jeg var bange for, at min line ville springe, da det var en gammel stang, med et gammelt hjul og gammel line. En af de første stænger jeg overhovedet havde anskaffet mig, men jeg fik den hurtigt i land. Og det havde jeg ikke regnet med, da jeg fik den på krogen. Så det var en dejlig dag, slutter Zeljko.

Bækørreden vejede hele 5,4 kilo – så vi forstår hans frygt her på redaktionen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This