Klaus Nordmann fremviser en smuk, fluefanget 6,4 kilos efterårsørred. Hans største nogensinde.15.10.10 – KLAUS NORDMANN var sammen med sin gode ven, Jacob Rønnov, taget på kystfiskeri med fluestangen i Isefjorden i Nordvestsjælland.

På en lille eftermiddagstur i en frisk sydøstenvind krogede Klaus en stor fisk allerede i femte kast, og i modhugget kunne Klaus mærke solid modstand i den anden ende. Efter nogle gode udløb kom en bred ryg efterfulgt af et ordenligt haleror til syne i overfladen, og efter at have kæmpet med fisken i cirka 15 minutter kunne Klaus’ makker Jacob nette fisken perfekt. Havørreden var en rigtig flot, letfarvet hanfisk på imponerende 6,4 kg – Klaus største fluefangede havørred til dato! Efter en hurtig vejning i nettet og en lille fotosession fik fisken friheden igen, så den kunne komme op i åen og give sit bidrag til et forsat godt havørredfiskeri på de danske kyster.

Klaus brugte sit Kinetic Waterspeed Coast Net til at veje fisken i. Nettet er meget rummeligt og har en finmasket netpose som ikke skader fiskens slimlag, og på den måde var det muligt både at lande, veje og genudsætte havørreden uden den led overlast.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This