Rasmus Kristensen og hans far Casper har her i foråret satset benhårdt på de store danske sandart med fantastiske resultater. De to beskedne predatorfiskere går stille med dørene, så det er først nu, at de har offentliggjort deres største fisk, som inkluderer to megafisk over 10 kilo!

Den største fisk Rasmus fik vejede 10,5 kilo og var 95 centimeter lang, mens Caspers største var 10,0 kilo og 93,5 centimeter. De to kæmpefisk er nogle af de største, der nogensinde er fanget i Danmark. Begge superfisk blev taget på Westins softbait Twin Teez, som blev vertikalfisket med W4 vertikalstænger.

Et stort tillykke med den opsigtsvækkende bedrift, der vil gå over i dansk predatorfiskeris historie. Vi vender tilbage til disse fangster i et stort eksklusivt interview med Casper Kristensen her på fiskogfri.dk

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Casper "Dyret" Kristensen med sin flotte 10 kilos sandart.

Casper “Dyret” Kristensen med sin flotte 10 kilos sandart. Ovenfor Rasmus med sin 10,5´er.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This