Ken Henriksens fine havørred på 75 centimeter. Fisken fik lov at svømme afsted igen efter fotograferingen.1.4.2011 – FORÅRETS største havørredweekend, hvor konkurrencen Seatrout Open afholdes, nærmer sig med hastige skridt, og alt tyder på at det bliver godt fiskeri.

Den meget omtalte Chantonella alge, der gør vandet brunt, ramte Fyn i marts. Nu er algen heldigvis på retur, og alt tyder på, at fiskeriet ikke har taget nævneværdig skade. Den seneste tid har budt på rigtig fine fangster med fine blankfisk imellem. Blandt andet fangede Ken Henriksen den 25. marts en fin havørred på 75 centimeter på en børsteormsflue fisket med bombarda-flåd.

Seatrout Open er stor havørred kystkonkurrence med masser af gode præmier. Vinderen af førstepladsen vinder for eksempel en drømme fiskerejse til Bahamas til en værdi af 26.000 kroner! Konkurrencen løber fra fredag den 8. april klokken 0.01 til søndag d. 10. april 2011 kl. 15.00.

Læs mere om Seatrout Open og hvordan du tilmelder dig her.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This