– Torsdag d. 13. november kl. 19.00 kan du opleve den spændende dokumentarfilm ”Ocean” med den verdensberømte naturformidler David Attenborough, når Øresundsakvariet i Helsingør inviterer indenfor til en aften i havets tegn.

– I filmen fortæller den populære programvært og filmproducent om nogle af de mange spændende opdagelser i havet, som har fundet sted i hans levetid. Attenborough bruger spektakulære scener med koralrev, tangskove og det åbne hav til at forklare, hvorfor et sundt havmiljø sikrer, at hele planeten er stabil og i balance. Betagende, medrivende filmkunst viser os nogle af de mirakler, der befinder sig under havets overflade, og forklarer de nye realiteter samt udfordringer, som vores oceaner står overfor, herunder destruktive fiskemetoder og masseblegning af koralrev. Dokumentarfilmen er dog optimistisk, og Attenborough bruger inspirerende historier fra forskellige dele af verden til at formidle sit vigtigste budskab: Havet kan genoprette sin balance og blive endnu mere fantastisk, end vi nogensinde har drømt om. Filmen er på engelsk med danske undertekster.

Dette arrangement er gratis og kræver kun billet reservation online på oresundsakvariet.ku.dk.

 

Shimano Sustain

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This