Flere og flere danske lystfiskere drager hvert år mod Nordnorge, for at fange store torsk, sej, rødfisk og ikke mindst opleve dysten med Nordatlantens ukronede dronning, helleflynderen. Flertallet fisker forår og sommer, men efteråret nord for polarcirklen kan være enormt spændende og byde på verdensklasse fiskeri. Følg med Frederik Hansen på havfiskeeventyr i Nappstraumen.
Af Frederik Hansen
Rønnow med turens første flynder på 119 cm taget på hans SG Herring Cutbait i farven »Mama Rosa«.
VI ER I NAPPSTRAUMEN og »Team Fyn« er taget tidligt ud for at jig-trolle på 20 meter vand bare tre minutters sejlads fra campen. Jens Melin Pedersen firer hele tiden en smule line ud, for at holde bunden og har cirka 100 meter line ude, da hans Puffinfarvede Cutbait Herring sidder fast. De stopper båden og sejler tilbage, for at lægge pres på jiggen fra den modsatte side i håbet om at det kan få den fri, men den sidder uhjælpeligt fast. Jens, der nu har indset, at han nok kommer til at miste agnen, blokerer spolen og lægger fuldt pres på. Mens hans 30 lbs stang er spændt til bristepunktet og peger direkte mod jiggen, kommer der pludselig to dybe og voldsomt tunge stød i den, og med et er han klar over, at han har sin første helleflynder på krogen – og at det er et kæmpe en af slagsen! Resten af fighten foregår ganske udramatisk, og han formår at lande fisken, som viser sig at måle hele 214 cm! I sandhed en bedrift, når man tænker på, at det er holdets første helleflynder. Og en endnu større bedrift er det, at trofæfisken kort tid efter bliver genudsat. Fisken viser sig efterfølgende at være den største returnerede flyndere fra samtlige af Nordic Sea Anglings 4 camps i 2012.
NORDNORGES FLYNDERFISKERI er på trods af det lave besøgstal stadig godt i september. Især Havøysund og Lofoten har leveret imponerende fangstrapporter i denne periode, og nogle af de største torsk på Sørøya udenfor skrei-sæsonen er også taget i september, så hvorfor ikke udvide havfiskekalenderen en smule og sætte fokus på september i Norge?
Godt vejr og masser af action – en af de gode dage på Barentshavet.
Fiskeriet efter flynder i perioden september og oktober har i de senere år vist sig at være fabelagtigt godt. Eksempelvis fik guiden på Nordic-sea-angling i Tromsø, Eddie 33 helleflyndere med den største på hele 205 cm. Så bliver det ikke meget vildere og mon ikke Eddie var en træt, men rimelig tilfreds mand, da han kom tilbage på havnen. I Havøysund blev der i slutningen af september fanget mange fisk – og også store fisk med individer på vel over 100 kilo. Nappstraumen leverede også varen, og på en af de gode oktoberdage fangede samme båd fisk på 175, 170 og 150 cm. Det er nogle helt utrolige fangster, som syntes værende uden for rækkevidde for blot 4-5 år siden.
Storsejen blev hurtigt kendt som »rygbrækker« på vores tur. Her er Jean Claude med en på 11 kg.
TORSKEFISKERIET er også godt i denne periode, men man kan lige så godt sige det med det samme – der er torskefiskeri – og der er skrei-fiskeri. Skrei-fiskeriet har nået så voldsomme højder, at mange tager derop med et realistisk mål for øje at bryde 30 kilos-grænsen. Et mål, som syntes uvirkeligt for bare få år siden. Det »almindelige« torskefiskeri fra maj til december er lidt mere ordinært, men alligevel er der gjort opsigtsvækkende fangster især i området Råsa ud for Sørøya. To både fiskede denne plads i starten af september for nogle år siden – og fik to torsk over 30 kg – med største på 34 kg! To imponerede sensommerfisk.
Den ene af de to både havde desuden fem over 20 kg. Og samme plads leverede året før – samme tidspunkt – en torsk på 33,65 kg. Så ja – Nordnorge er absolut også et besøg værdigt i efteråret, når det gælder stortorsk.
Et klassisk helleflyndersetup bestående af en Slim Jim havjig og et Accurate hjul.
DET ER SEPTEMBER, og vi er tre både samlet på Nordic Sea Anglings camp i Nappstraumen, for en uges havfiskeri. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i for mange danske, svenske, tyske og polske lystfiskere drager hvert år nordpå, for at fange torsk, sej, havkat og helleflynder.
Det usædvanlige er tidspunktet, for lige så populære sommermånederne er, lige så ubemærkede går efterårsmånederne hen. De sidste par år har fiskeriet efter i særdeleshed flynderne været uhyre stabilt, og det er da også derfor, vi er taget herop. Den ene båd består af mine faste fiskemakkere, Rønnow, Claude og Tommy The Trout, der tidligere har været med i Nappstraumen, Sørøya og Tromsø. Den anden båd er et rent svensk team, bestående af ejeren af Nordic Sea Angling, Jimmy Andersson og hans bådmakkere, Fredrik, Johan og Dan The Man. Den tredje og sidste båd består af et fynsk hold, som jeg har lokket med til Norge for første gang. De vil bare gerne fange en flynder og så ellers håbe på masser af action med torsk og sej – ligesom os andre.
Brosmen er Norges svar på Danmarks hornfisk – Cant live with them, or without them – her en lidt bedre fisk på 6 kg.
FISKERIET og vejret er varierende de første tre dage. Vi får masser af torsk, og en del over 10 kilo, men ingen over 16 kilo. Helleflynderfiskeriet svinger også lidt, men det bliver til en håndfuld med største på lige knap 15 kilo. På fjerde dagen går det løs og »Team Fyn« fanger deres 214 centimeters flynder. Samme dag forsøger vi os sjovt nok også med jig-trolling, og vi får fem flyndere op til cirka 40 kilo og 143 cm på store Rapala-woblere over 7-12 meter vand. Helleflynderne er altså stadig at fange på det lave vand i september og oktober – og noget tyder således på, at de først sent svømmer ud på dybt vand for at gyde.
De fleste, der fisker helleflynder, anvender som regel en jig, eller fisker med død agn på et Giant Baithead, Magic Minnow Anti Kink Rig, eller lignende. Er man fire mand på båden, er det svært at styre mere én en stang pr. mand, men er man blot to mand om bord, kan man med fordel have to stænger med død agnfisk i »pirke-siden«. Der kan her med fordel anvendes hjul med linetæller, eksempelvis Shimano Tekota, eller Daiwa Saltist LC. Disse hjul har den udprægede fordel, at der med tælleren hele tiden kan aflæses hvor dybt agnen fisker. Fisker man uden tæller på agnstangen, kan man til tider glemme, om den fisker på 8-10-12 eller 16 meter, og må derfor sænke agnen ned til bunden og rulle et par meter ind. Med tællerhjulet har man hele tiden styr på den aktuelle dybde, og man fisker derfor noget mere effektivt.
Tommy med en enormt flot og rød torsk.
SEJEN har vi ikke set meget til. Vi har haft godt torske- og helleflynderfiskeri, men sejen er udeblevet. Den svenske båd med Jimmy og Co. finder dem dog på en skrænt, der går fra 60-130 meter vand, og flinke som de er, kalder de på os over VHF’en. Vi skynder os at sejle derhen, og der står cirka 20 meter fisk, fem meter fra bunden og op. Vi firer ned med vores jiggs, og der er kontakt med det samme. Speedjigging efter sej er noget helt specielt, og det kan på det kraftigste anbefales at prøve denne stærkt vanedannende form for fiskeri, hvor man sænker jiggen/pirken til bunden for derefter at rulle hurtigt ind. Hugget kommer benhårdt og efterfølges som regel af et hidsigt udløb. De fleste fisk vi fanger er mellem 5-10 kg, men der er også nogle større individer imellem, og Claude får den største på 11,5 kilo, som virkelig sætter grejet på prøve.
Tommy med dokumentation for at en deep diving Rapala wobler er guld værd til helleflynder-trolling – denne model går ca. ned på 8 meter – fisken her vejede 11 kg, men teamet fik dem op til 40 kg på samme agn.
Sejfiskeriet bliver bare bedre og bedre i efteråret og det er bestemt ikke urealistisk at forvente fisk over 10 kilo. Satser man benhårdt på sejfiskeri, findes der ikke noget bedre, end Værøy og Røst og her er det næsten svært IKKE at ramme ind i sej over10 kilo ved en dags fiskeri. Kommer man længere nordpå, til Tromsø, Sørøya og Havøysund er fiskeriet efter storsej lidt mere chance-betonet, men dog må Storskalteren, som er et stort plateau 25 mil vest for Sørøya, fremhæves som værende noget mere stabil.
Fiskeriet efter storsej bedrives bedst ved at affiske skrænter mellem 40-200 meter, hvoraf man nok bør målrette fiskeriet efter skrænter på 60-120 meter. Sejen står typisk 10-30 meter fra bunden, men kan også stå helt nede. Typisk fanger man lidt blandet torsk og sej, og fisker man mere ved bunden, kan man nok heller ikke komme udenom at kroge en brosme eller to.
DEN STORE BONUS kommer efter et par timer, hvor fiskeriet fader lidt ud. Pludselig får jeg øje på en masse måger ved nogle skær. Jeg holder lidt øje med dem, og efter kort tid, kan jeg se, at det skyldes en gruppe af hvaler. Vi bliver enige om at sejle derhen, for at se hvad der jager i små-sej-stimerne.
Da vi nærmer os, bliver vi klar over hvad vi har i vente. En gruppe på 10-15 spækhuggere jager småsej rundt om toppene og vi bliver vidner til et fantastisk skue i halvanden time, mens vi ligger midt i deres ædegilde. Mange gange er de store hvaler helt tæt på båden. Det er både imponerende og en smule skræmmende, samt en oplevelse vi aldrig vil glemme. Nordnorge har helt sikkert masser at byde på i efterårsmånederne – og hvem kunne ikke bruge en ekstra afstikker som forlængelse på sæsonen?
Tommy the Trout’s Edge 3776 12-20 Ibs godt spændt op med en målertorsk i den anden ende.
Ulemper ved efterårsfiskeriet
Efterårsfiskeriet i Nordnorge er selvfølgelig ikke lutter lagkage. Vejret kan desværre være ret ustabilt, jo senere længere hen på sæsonen man kommer og det kan være lidt af et sats, hvis ens destination ligger et sted, hvor det ikke er til at fiske indenskærs – som eksempelvis Sørøya, Værøy og Røst. Udover det, er det ikke, som om sommeren, lyst hele døgnet – og man er begrænset i sine fisketider til de lyse timer, hvad man typisk ikke er vant fra sommerfiskeriet. Dette kan dog også være en fordel, så man ikke får vendt døgnrytmen totalt.
