Gennem de sidste par måneder, har du her på Fisk & Fri kunnet følge med i svenske Tommy Blomanders revolutionerende vertikalfiskeri om natten fra kajak efter sandart i Sverige. Her er virkelig tale om en teknik, der burde inspirere danske lystfiskere til at forsøge sig med det samme her i Danmark.

Han seneste storfangst får du her: – Her den anden dag var jeg ude igen, og det var egentlig ikke så mange fisk, jeg så på ekkoloddet, fortæller han. – Til alt held var den jeg så til gengæld rigtig stor…Søen, hvor jeg fiskede, havde en dybde på blot fire meter, så fiskeriet er lidt sværere, fordi det er så lavt. På trods af dette, så lykkedes det mig at lokke tre kingsize sandart med de to største på 9,0 kilo og 10,42 kilo. Den største, som du kan se på billedet ovenfor, huggede omkring midnat. Jeg fik blandt andet godt på softbaitet Storm Joker Vert 9” i farven CA, slutter Tommy.

Har du selv været ude at fiske og har noget spændende at fortælle, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Husk at ringe eller skrive lige efter du har fanget fisken, så historien er dugfrisk.

 

CFC-bait

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This