Jesper Fohrmann med en af Nybroåns havørreder.

Jesper Fohrmann med en af Nybroåns havørreder.

Fisk & Fris Jesper Fohrmann har været til premierefiskeri i Skånes Nybroån.

– Sæsonpremieren i skånes mest produktive å er skudt i gang, beretter Jesper. – Ystadortens Fiskevård og Sportfiskeforening bestående af 40 engagerede lystfiskere, har fiskeretten på den lille perle i det skånske.

40 fiskere var inviteret til den officielle sæsonåbning af Nybroån, der løber ud lige øst for Ystad kun en lille times kørsel fra København.


Vandstanden i den havørredrige å var lidt lav til premieren og vandet var tilmed ret klart – ikke de bedste forudsætninger for en vellykket premiere. Men der blev da landet fisk inden foreningen bød på gule ærter og pandekager i klubhuset beliggende ved åens udløb.

Største fisk blev en regnbue på godt 4 kg. – hvilket jo ikke var nogen overraskelse efter alle de undslupne ‘burhøns’ fra efteråret 2013. Under frokosten berettede formanden lidt om året og om den ny installeret fisketæller med webcam. Tælleren havde siden august registeret at der var gået intet mindre en 5000 havørred gennem, på deres vej op i åen for at videreføre generationen. Udover den fine opgang, så var foreningen meget glade for at kunne fortælle at der havde gået en del store fisk mellem 70 og 100 cm op, Slutter Jesper.

På hjemmesiden kan man også se udvalgte klip af fisk på vej gennem tælleren som fx en på 98 cm!

Hvis man vil til Nybro og fiske de mange havørreder, så skal man besøge deres hjemmeside www.nybroan.com

Fiskekort i højsæsonen koster fra 210 til 350 sek – men på en almindelig sommerdag kan man fiske Nybroån for blot 30 svenske kroner.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This