Man kan faktisk relativt nemt opgradere en foreningbåd. Her er det Christian Klagenberg der har fyldt en af Lystfiskeriforeningens både med bl.a. otte stangholdere, ekkolod, fangstnet, downriggere med mere.
Mange har tilgang til en båd via medlemskab af deres lokale fiskeklub eller fiskeforening, og det er ikke svært med nogle helt simple opgraderinger, at komme til at fiske betydeligt mere effektivitet og komfortabelt.
AF PER EKSTRØM
DIN HELT EGEN BÅD. Det lyder helt fantastisk, og på sin vis er foreningsbåden faktisk også din helt egen båd, som du bare deler med fiskekammeraterne. I sin helhed er det en genial idé. De færreste har tid, plads eller råd til at holde egen båd. Specielt i København og Nordsjælland er foreningsbåden et meget udbredt fænomen. Ikke blot er her mange søer, men de ligger inden for en rimelig afstand af tæt beboede områder og paraplyforeninger som fx Fiskeringen og SU, der giver mulighed for fiskeri på rigtig mange søer. Desuden har mange lokale foreninger én eller flere både, der står til fri afbenyttelse for deres medlemmer. Fordelene er indlysende. Du behøver ingen trailer eller opbevaringsplads til båden. Du reserverer bare båden, og så er det med at komme ud at fiske. Nemmere kan det næsten ikke være.
Indret foreningsbåden til dit eget fiskeri
Men selvom det ikke er din helt egen private båd, kan den sagtens indrettes til ens personlige fiskeri. Du skal blot have et sæt fleksibelt udstyr, som passer til flere både. Så kan du hurtigt forvandle foreningsbåden til din private og personlige fiskemaskine.
Der findes mange forskellige bådtyper og lige så mange muligheder for indretning. Vær derfor fleksibel med at udvikle samt indrette dit tilbehør, så det passer til flere bådtyper. Den fleksibilitet skal man også tænke på, når man skal transportere sit udstyr. Det kan jo være, at bådene er placeret et sted, hvor det ikke er lige til at køre til, og hvis man skal bruge meget tid på at transportere udstyret til og fra bådpladsen, så går det fra den ofte kostbare fisketid.
Her er det en god investering at købe en sammenklappelig sækkevogn til udstyrstransporten. Hvis man eksempelvis skal slæbe tunge batterier til el-motoren mere end 100 meter, så kan man nemt komme til at føle sig som chimpansen i Zoologisk Have. Husk at købe en model med brede hjul og helst med luft i dækkene. Den kører meget lettere med tung last gennem en blød skovsti.
De fleste foreningsbåde har en længde på omkring 14 fod. Nogle er udstyret med dam til agnfisk. Den er som regel placeret midt i båden, så den optager også plads på dørken. Overvej derfor, hvordan båden bedst kan stuves, så det grej, der skal anvendes under fiskeriet, er inden for rækkevidde – og så man kan bevæge sig frit.
Mange muligheder for ekstraudstyr til foreningsbåden
Ekstraudstyret, specielt stangholdere, skal jo gerne fastgøres på båden. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, at alle borer huller i båden for at sætte sit personlige præg. Medbring derfor et passende antal skruetvinger. De fleste byggemarkeder har som regel skrue-tvinger produceret
i Østen til under en 50’er. De har også den fordel, at skulle man ved et uheld tabe dem på 10 meter vand, så er tabet til at overse. Nogle foreninger har monteret et bræt på rælingen, så man kan fastspænde stangholdere, men ellers kan man lave sit eget stangholderbræt. Det er et bræt eller en lægte, hvor man monterer to tværklodser i hver ende. Brættet sættes på tværs i båden og spændes fastmed to skruetvinger. Her monteres så stangholdere efter behov.
Både er forskellige. Når man laver et stangholdebræt, skal der derfor være mulighed for justeringer. Jeg har selv lavet et bræt, der kan sidde på tværs i båden, og samtidig passer til flere både med forskellig bredde. Det har jeg gjort ved at save en rille på cirka en centimeter på langs af brættet i den ene side, så jeg kan justere afstanden mellem klodsernes placering ved hjælp af en fløjmøtrik.
Det passer derfor til bredden på mange både. Det er mest hensigtsmæssigt at placere brættet, så det ligger på tværs over rælingen, så kan du nemlig også sidde på det. Udbuddet af stangholdere fra fx Berkley og Kinetic er mangfoldigt. Personligt foretrækker jeg Down Easter. De er robuste, kan næsten ikke slides op, og så kan de ikke mindst monteres i et utal af vinkler. Den eneste ulempe er måske, at de vejer en del, da der er tale om solidt støbegods. Der findes også flere typer på markedet, som kræver fastmontering. Foretrækker man dem, kan man skrue beslagene fast på stangholderbrættet, og montere dette fra gang til gang.
Med elmotor på foreningsbåden
Fremdriftsmidlet på de fleste søer er den gammeldavs rugbrødsmotor – det vil sige årer. Men på en del lidt større søer er det nu efterhånden blevet tilladt også at anvende el-motor. De findes i et utal af størrelser, hvor ydeevne angives i lbs thrust. Med to velvoksne lystfiskere og en del udstyr kræver det selvfølgelig noget trækkraft. Man skal derfor vælge en motor med noget power og ikke tage en af de mindste.
Jeg har selv en, der trækker 50 lbs, og den klarer nemt en hel dag på et fuldt opladet batteri. Husk at montere ledningerne med polsko, så går det hurtigt med på- og afmontering. Batteriet fylder, men nogle både har et lille rum, hvor det kan placeres, så det ikke står i vejen. Er der ikke et sådant rum, kan man investere i forlængerledning af samme type, som den der er på motoren og placere batteriet i forenden af båden.
Den hækmonterede elmotor fungerer rigtig fint til mange formål, men vil du for alvor opgradere dit søfiskeri, vil du gøre dig selv ved at investere i en frontmonteret elmotor. Læs meget mere om den seneste udvikling inden for frontmonterede elmotorer her.
Find og genfind fiskene med ekkolod og plotter
Ekkoloddet har været brugt af søfiskere i mange år. De første var simple blinklodder, hvor man kun kunne se dybden, men nu er der både fiskesymboler, farveskærm og et utal af indstillingsmuligheder. Til gengæld skal man stadig kunne fastgøre transduceren til båden. Jeg har gennem årene prøvet lidt af hvert med diverse rør og lister, men fik for nogle år siden en god ven, der er meget fingersnild til at lave en holder, som kan spændes godt fast, justeres i højden og samtidig indstilles, så signalerne fra transduceren rammer bunden direkte ned og ikke i en skæv vinkel. Kinetic tilbyder en lign. løsning. Montagen med pinden er stadig anvendelig, hvis der er et vippeled på selve transduceren. Husk altid at placere transduceren i agten, da vandpresset ved sejlads er minimalt her.
De gode gamle 2-D lodder virker fint til at finde generelle forekomster af bytte- og rovfisk, men skal du for alvor opgradere, vil du kunne forbedre dit fiskeri markant med et LiveScope. Se hvordan det bruges i disse videoer på Fisk & Fris Youtube:
Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 1
Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 2
Prikfiskeri med Rasmus Christensen – del 3
En plotter hvor du kan se din position ifht dybdekortet er også et must, når man skal markere gode positioner – og finde frem til dem igen.
Komfort på fisketuren i foreningsbåden
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du sidder tørt og behageligt. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvor behageligt det er at sidde på en hård plade en hel dag, men du kan jo selv sørge for at gøre det lidt mere komfortabelt. En lille tæpperest så sidder man tørt, og skal man måske tillige sidde en smule blødere kan man investere i en af de mange regnbuefarvede knæbeskyttere, som kan købes i byggemarkederne. De har også en isolerende effekt, så man ikke bliver kold bagi, som hvis man sad direkte på rotoften. Og husk redningsvesten! Den er lovbefalet og kan redde liv.
Læs om hvordan du vedligeholder din CO2 vest her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011