Sandartsæsonen 2024-25 har budt på nogle virkelig flotte fisk – blandt andet en ny Danmarksrekord til Martin Manley Blond-Sørensen. Men – i morgen er det slut – og der er en hel måned til at optimere grej agn og udstyr, så du er klar til sandartpremieren den 1 juni.
I de lavvandede søer er vandtemperaturen nogle steder helt oppe på omkring 15 grader, så der er allerede nu – som du læser dette – en del fisk, der allerede har været på leg over de seneste par uger. At fisken har været i gang med at gyde ses blandt andet på, at især hannerne kommer til at se mere slidte og mørke ud – og hunnerne har ofte mere slidte finner og røde markeringer rundt omkring på bugen.
Skal du ud for at fange en stor sandart er det således sidste udkald i dag.
På billedet en fin 7,8 kilos sandart til Jens Bursell taget for et par uger siden på livecast med en Westin ShadTeez Slim. Glæd dig til et par fede sandartvideoer, der er på vej på Fisk & Fris Youtube, som kan give dig masser af ny inspiration til blandt andet takler, så du kan forberede dig til den kommende sæson.
Se hvordan du fisker livecast efter sandart her.
Tjek Jens Bursells Hobie rigget op til sandartfiskeri her. Se mere om kajakfiskeri efter sandart på Fisk & Fris Youtube med videoer med Lars Frithjof Nielsen og Jens Bursell.
Læs om den nye danmarksrekord sandart her.











