Det traditionsrige og super spændende pighvarfiskeri fra de vestjyske strande er så småt ved at komme godt i gang. En af dem, der har været ude og prøve lykken er Ole Wisler:

– Det var alt for stille og spritklart vand, da jeg tog ud for at forsøge mig efter pighvar, så derfor måtte jeg trække mit hemmelige es, fortæller Ole. – Mit favorit softbait under disse forhold er Westin Teez Shad i farven headlight.

– Jeg kastede ud over en lille sandbule for enden af revlen, hvor der var lidt mere uroligt vand end de andre steder, fortsætter han. – Med det samme fik jeg intet mindre end et kanonhug, så der kom en kæmpe hvirvel i overfladen fra en selvsikker storfisk, der ikke bare graver sig ned. Den flotte pighvar gav tre hidsige udløb på 15-25 meter, hvorefter jeg kunne kane den op på stranden. Målebåndet viste 60 cm, hvilket lige nøjagtigt er 1 cm længere end min gamle PR, slutter han.

Har du også været på vestkysten og forsøge dig efter pighvarrerne, så hører vi gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This