Tunmærknings projektet Scandinavian Bluefin Marathon 2022 har nu haft en pause på et par uger, hvor der er blevet fisket efter de sidste kvotetun til hjemtagning. I dag lød startskuddet så for anden halvlej af mærkningsfiskeriet, der foregår med base i Helsingør Nordhavn. Ifølge Fisk & Fris kilder er der i skrivende stund kroget 4 tun, som alle er mistet igen. Der har indtil videre ikke været meget aktivitet med springende tun eller store fisk på loddet, men det kan jo lynhurtigt ændre sig.

De sidste par år har anden ombæring med fiskeri i Øresund foregået med Gilleleje som base, så det er første gang i omkring tres år, at man har kunnet se tunbåde  stævne ud fra Helsingør. Det forlyder, at der ikke er nær så mange både med til fiskeriet som for et par uger siden ved Skagen, og det skønnes, at cirka 40-50 både pt er ude lige nu.

Tunbådene ligger i området ud for Hornbæk i det nordlige Øresund med 20-35 meter vand under stævnen, og de fleste fisker som ved Skagen med levende makreller eller sild fisket med en bridlet cirkelkrog under en ballon. Enkelte fisker dog med drager for at sprede agnene mere og afsøge mere vand, men det er kun fåtallet. På de fleste både er der crews på 3-4 fiskere – og tilsvarende antal agn i vandet.

 

Arkivfoto af svensk mærkningsbåd tidligere på året: Mattias Jonsson, Team Virgo

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This