I morgen er det første maj – en dag mange geddefiskere har set ekstremt meget frem til. Især oven på denne kolde vinter der har i den grad har været præget af stift vand.

– Det er vist ingen hemmelighed at lystfiskeren, Gordon P. Henriksen, er ekstremt glad for geddefiskeri, og han har da også store planer for i morgen. Filmfotografen, Niels Vestergaard, og Gordon skal tilbringe premieren sammen, og forhåbentlig kommer der noget godt i kassen.

Niels og Gordon arbejder nemlig på deres tredje geddefilm sammen. Pike Secrets 1&2 har været populære og de følger de to op med en tredje film om geddefiskeri – og denne gang er det udelukkende fluefiskeri efter gedder det handler om.

Du kan tænde for din radio kl. 12:20 i morgen (d. 1 maj) for at høre hvordan det går. Der er Gordon med live fra sin båd via telefon til programmet Smutvejen hvor ca. 500.000 lytter med når Gordon giver en status rapport og fortæller om hvorfor 1. maj er et af årets største højdepunkter for ham.

Knæk og Bræk til alle der skal ud i morgen og jage de skarptandede.

Se mere om Smutvejen på P4 her:

http://www.dr.dk/P4/Programmer/Smutvejen/smutvejen.htm

Se mere om Pike Secrets 1&2 her:

http://www.wideopen.dk/pi/Pike_Secrets_1_Spin_fishing_1930_8.aspx
http://megalops.dk/portfolio-item/pike-secrets/

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This