RUNDT OM ISEFJORDEN

Isefjorden er berømt for sit havørredfiskeri. Her fortæller Henrik Marvin Knudsen og den inkarnerede Isefjordsfisker samt formand for Hornsherreds Sportsfiskerforening, Nicolai Kristiansen – historien om fjorden – krydret med et væld af gode pladser.

Tekst og foto: Henrik Marvin Knudsen

ISEFJORDEN er gennem tiden blevet kendt som et af Danmarks bedste kystørred-revirer. Op gennem 80’erne og i særdeleshed 90’erne var dage med 10 eller flere fisk på tasken ikke ualmindeligt. Fjordens fangster var så imponerende, at folk strømmede til langvejs fra for at opleve det unikke fiskeri. Havørreder over 5 kilo var heller ikke en uvirkelig bedrift dengang. Og når Bovbjerg i Frederikssund holdt deres årlige fiskekonkurrencer op gennem 70’erne og 80’erne, var der ofte tale om vinderfisk, som nåede over tikilos­grænsen! Ja – Isefjorden var sågar i en kort periode »indehaver« af Danmarksrekorden for stangfanget kystørred. Det var en sand lystfiskerhistorie tilbage i 1992, hvor Bjarne Lindegaard fiskede ved Munkholmbroen, og med sin pirk fejlkrogede en lille sild, som utroligt nok fristede en kæmpe havørred, der på land vejede intet mindre end 13,2 kilo!

Sådanne fangster er næsten utopiske for havørredfiskerne i fjorden i dag. De tidlige tiders vilde fiskeri skyldtes store udsætninger af yngel og halvandenårs-ørreder. Det var dambrugsfisk, som blev sat direkte ud i fjorden – og ikke i udløbenes mundinger – som i dag. Mange af disse opdrætsfisk blev ude i fjorden under gydeperioden, og brugte i stedet energien på at æde sig store – og opnå anseelige størrelser. Udsætningerne var i sådanne mængder, at fjorden til sidst blev kendt som Danmarks kystørred Put & Take.
I dag er udsætninger af dambrugsfisk stoppet, og man er i stedet fokuseret på at forøge og forbedre fjordens vilde bestand af ørreder. Således blev der i 2013 udsat 104.000 mundings-smolt, hvoraf størstedelen kom fra moderfisk fra fjordens vandløb – hovedsageligt fra Tuse Å-stammen.

Fra slutningen af 00’erne synes fjordens fiskeri igen at blive bedre. Dette skyldes ikke mindst en mere bæredygtig vandløbspleje, som bl.a. amternes (i dag kommunernes) å-mænd og de lokale foreninger skal have æren for. Nu om dage byder Isefjorden på en mere moderat, men naturlig bestand af havørreder. De når ikke samme størrelser som i de tidligere år, men til gengæld er det oftest flotte, fuldfinnede fisk, der kommer i nettet.

SPOTGUIDEN i denne artikel beskriver et større antal pladser, men langt fra alle. Forhåbentligt giver de mange pladser mulighed for, at man spreder sig ud – og viser hinanden respekt ved at tage en anden plads, hvis den første er optaget.
Der fanges fisk alle steder i Isefjorden, og at lave en pladsguide på nogle få Isefjords-spots vil grundlæggende være misvisende. Rammer man den rigtige årstid, er det muligt at støde på havørreder i hele fjorden. Om vinteren er større stimer af fisk dog mere almindelige længere nede i fjorden, mens de i takt med øgede vandtemperatur i foråret, trækker længere op i fjorden. Dog skal man være opmærksom på, at et pludseligt fald i temperaturen – eller en kraftig nordenvind, kan få fiskene til at trække ned i bunden af fjorden igen.

Alholm er den første plads mod nord. Den lille ø ligger ved spidsen af Hornsherred. Man kan parkere i sommerhusområdet eller ved Kulhuse Havn. Der er flere muligheder her. Enten kan man fiske ude ved øen, men man skal dog være opmærksom på, at selve øen er privatejet. En anden mulighed er at fiske strækket fra øen nord over mod Kulhuse Havn. På dette stræk findes en varierende bund, som ørrederne trækker ind over fra det dybere vand. Man skal vade langt over det store lavvandede areal, men der er ofte godt med sporadiske ørreder på jagt her, og de kommer langt ind over det lave vand. Så lavt, at fiskekammeraten vil få sig et godt grin, når han tager ørreden på din inderside. Pladsen fisker året rundt.

 

 

Jægerspris Skydeterræn er næste plads. Det er en lidt spøjs plads, idet man ikke må færdes her, når der er øvelser. Inden fiskeri skal man kontakte vagten på 47 56 73 73 både før og efter besøget. HUSK DET! Der skydes med skarpt i området, og det kan hurtigt blive en livsfarlig fisketur. Det er ikke nok at kigge på nettet, da programmet ikke opdateres hurtigt nok. Man vil ofte have pladsen for sig selv, grundet den lidt besværlige procedure og en lang vadetur fra parkeringen, som findes nord eller syd for skydeterrænet. Men til gengæld har man 10 kilometer at boltre sig på. I nord og syd fisker man over sandpartier, blæretang og ålegræs, mens der findes spændende badekar og store sten i midten af terrænet.

Kyndbyværket og vindmøllerne tårner frem i Hornsherreds smukke landskab og markerer flere gode havørredspots. Både syd og nord for værket fanges der havørreder. Det interessante ved dette område er, at fiskene kommer helt ind under land. På sydsiden fiskes der hovedsageligt i bugten efter trækkende fisk, mens nordsiden byder på flere kilometers kyst med havørredpotentiale, vekslende fra sandbund, muslingerev, badekar og bund med store sporadiske sten.

Hammer Bakke ved Orø-færgen byder også på flere spændende pladser. I gamle dage var selve færgelejet en populær plads. »Man kunne fange fisk fra førersædet af bilen«, som folk plejede at sige. Så god er pladsen dog ikke mere, men det er stadig en hæderlig plads, hvor trækkende fisk enten står i strømlæ langs molens sider, eller ude i strømmen og søger føde. Fisk med strømmen, havørreden står med næsen mod passagens stærke strøm. Ta’ gerne en vadetur på både nordsiden og sydsiden af trækfærgen. Er man til en lidt længere vadetur, kan man også gå forbi den lille Hammer Bakke Lystbåde Havn. Cirka 100 meter fra havnen krydser et undersøisk rev ud mod det dybere vand.

Vigen på sydsiden af Hammer Bakker er ligeledes en interessant havørredplads. Mange vælger at stille sig på muslingerevet ud fra vigens »spids«, hvor både standfisk og trækkende fisk jager. Men lige så interessant er det at fiske fra vigens vestlige side, hvor der ligeledes findes et indbydende rev.

Vellerup Vig er næste stop – og nok en af fjordens mest kendte pladser. Igennem årene er der taget mange fine fisk her. Sæsonen er kort. Stiger vandtemperaturen hurtigt, så søger fiskene også hurtigt ud af vigen. Omvendt er der dage, hvor de bare ikke bider. Og sågar år, hvor fiskeriet slet ikke kommer i gang. Sidst men ikke mindst, så er vigen tit iset til – selv når resten af fjorden er isfri. Så hav altid en plan B klar, hvis turen går til Vellerup Vig.

Vigen fisker godt fra både nord- og sydsiden. På sydsiden skal man huske at parkere oppe i skoven, og gå ned til vandet. Fiskeriet kan også være godt helt ude på spidsen af vigen – over muslingebankerne. Men for det meste finder man fiskene længere inde – ikke langt fra fredningszonen, som er markeret med kryds på begge sider af vigen.

Nudisten er – som navnet antyder – en plads, der byder på naturoplevelser af mere end én slags. Her er nøgenbadning samt et godt havørredspot med dybt vand inde under land. Vandet iltes af ferskvand fra den smukke Ejby Å, der slynger sig gennem åsen – formet af istidens gletscher. Fisk langs de markerede stenrev, men glem ikke tangbælterne med bl.a. blæretang. Husk at overholde fredningszonen på 500 meter fra å-udløbet, som starter direkte ud for parkeringspladsen.

Ejby Havn ligger som en eventyrhavn for enden af den lille charmerende landsby. Går man nordover, vil man opleve en del mindre rev samt nogle spændende badekar helt ind under land. Der kan fiskes helt op til Ejby Å, men også på denne side skal man være opmærksom på fredningsbæltet.

Bramsnæsvig er ligesom Vellerup Vig en meget kendt plads – og som om muligt bliver endnu mere kendt, nu hvor TV2 har etableret deres nye frilufts-kanal lige ned til vandet i vigen. Her overvintrer til tider store stimer af fisk, som både kan tages helt nede i bunden af vigen, ude på spidsen af Bramsnæs samt langs vigens tange i midten.
Vigen kan byde på gode dage, men det er dog meget tit små undermålsfisk. Fisk, der grådigt hugger på alt, hvad man serverer for dem. Hvis man fanger mange undermålsfisk her, så gå enten op i agn- eller krogstørrelse, så du sorterer de mindste fisk fra.

Tempelkrogen er især et velkendt havørredrevir i de kolde måneder. Der findes rigtig mange pladser i tempelkrogen, og man bør gøre sig selv den tjeneste, at tage på opdagelse rundt i krogen.
Et kendt stræk er den østlige side af tempelkrogen, som starter fra Munkholmbroen og nedefter til bunden af fjorden. Grundlæggende fisker hele strækket godt, idet der er en masse små kilder som løber ud langs bredden, hvoraf en del af dem har halvårsfredningszoner. Affisk strækket så hurtigt som muligt. Når hugget først falder, er der gode chancer for, at du har fundet en stime.

Munkholm, Halvøen efter Munkholmbroen er et eldorado fra efteråret og frem til sent forår. Tangens vestlige side fra slutningen af fredningen og helt ned i til bunden ved iskiosken er et velbesøgt havørredspot. Revet ved midten af tangen er nok favoritpladsen for mange, men fiskene kan dog findes langs hele strækket. Gå ikke for langt ud. Fiskene har det nemlig med at søge helt ind på den lave, varme sandbund. De kommer så langt ind, at man til tider skal sidde på knæ og fiske.

Ved iskiosken lige nord for Tempelkrogen, findes ligeledes en interessant plads, som blandt de lokale kaldes jagthytten. Fisk både i bugten, langs tangen og helt ude på tangens spids. Især hen under aftenen søger havørrederne ind over det lave vand ved bugten, hvor de jager i det opvarmede vand.

Golfbanen og Sømine-stationen er to pladser ved Dragerup skov, som bør nævnes. Parkér ved Golfbanens P-plads. Fiskeriet starter ved P-pladsen og er grundlæggende godt hele vejen ned til Sømine-stationen. Fiskeriet er bedst i de kolde måneder. Der er varierende dybder, og bunden veksler mellem blæretang, ålegræs og sandbund. Det kan dog være svært at fiske her ved lavvande.

Kisserup ved Tuse Næs er en god vinter- og forårsplads, som byder på trækkende fisk, der passerer Orø-passagen. Parkér ved vendepladsen for enden af grusvejen. Fiskeriet er godt både på venstre og højre side. Fiskes bedst med let pålandsvind med faldende vand.

Audebo dæmning kommer man ikke uden om i en guide til Isefjordens pladser. Den er en velbesøgt og velbeskrevet plads – og det er ikke uden grund. Pladsen ligger i Lammefjorden og huser mange udsætningsfisk, som samles her i det ferske vand. Mange fisker direkte fra dæmningen ved henholdsvis syd- og nordkanalen eller ved Audebo Hage, der ligger efter dæmningen mod Holbæk. Dage med 10-30 fisk er ikke unormalt her, men det er dog oftest fisk i den lille kaliber. Faktisk er størstedelen af fiskene under målet, og derfor bør man – ligesom ved Bramsnæs Vig – fiske med omtanke og ikke kroge for mange undermålsfisk. Der er P-pladser langs dæmningen.

Kongsøre Næbbe og Sandskredet ved Kongsøre Skov er et stræk som byder på rigtig godt havørredvand. Kongsøre Næbbe er klassikeren blandt Isefjordens vestlige pladser, og den kaster fisk af sig hele året. Der er dybt vand helt inde under land. Hele næbbet er interessant at affiske – og man har bl.a. gode muligheder med fluestangen her. Sandskredet ligger lidt nord for næbbet og byder ligeledes på dybt vand og et spændende muslingerev. Det er muligt at campere og parkere tæt ved Sandskredet, hvorfra man også kan komme til Kongsøre Næbbe.

Lommestenen er et meget smukt havørredstræk med skoven i baggrunden. Pladsen byder på et spændende fiskeri. Her er vekslende bundforhold med ålegræs, blæretang og mange små rev. Der er flere mindre øer og dybe badekar, som gør det muligt at gå på opdagelse med både flue og spin. Pladsen er opkaldt efter den imponerende sten, som ligger godt 50 meter ude i vandet i den nordlige ende af Stokkebjerg Skov. Stenen er efter sigende Odsherreds største, og det tvetydige navn kommer fra et troldesagn, om en mægtig kæmpe der kastede stenen fra den modsatte fjordbred. Man kan ifølge sagnet se mærker efter kæmpens fem fingre på stenens ene side. Pladsen fisker bedst i foråret og om vinteren. Parkering i skoven.

Englands Huse er en blandt flere pladser langs et større sommerhusområde øst for Egebjerg. Længere nord på finder man også Unneryd Huse og Bøsserup Strand. Hele strækket fisker godt ved højvande, men man bør dog undersøge det ved lavvande, da her er flere spændende muslingebanker og stenrev. Man kan være heldig at støde på gode fisk her, men til gengæld er der længere mellem stimerne. Parkering sker i sommerhusområdet.

Nakkehage er en yderst interessant helårsplads med små rev og dybe partier helt inde under land. Fiskeriet er særligt godt i efteråret, men der berettes også om kapitale natørreder om sommeren. I de varme måneder er det også muligt at støde på multer her.
For enden af Nakkehagevej ligger der en stor parkeringsplads, der mere eller mindre ligger på spidsen af hagen. Syd for P-pladsen fiskes der mellem ålegræs og blæretang, mens der nord for P-pladsen fiskes over dybere vand.

Skansehage ligger en god køretur væk for de fleste. Men man fortryder sjældent et besøg til denne særlige plads. Når man står i bugtens strandvand, har man en fornemmelse af, at alt kan ske her. Der tages jævnligt pæne fisk på denne plads – både i og uden for bugten.
Selve bugten er karakteriseret ved sandbund med blæretang og ålegræs, mens spidsen grænser ud til det dybere, mørkeblå vand, hvor fjordmundingens stærke, iltrige strøm lokker ørrederne til. En fordel ved Skansehage er, at den giver gode læ-muligheder, når vinden er lidt for kraftig på andre pladser.

Skansehage er kendt for godt fiskeri året rundt. Om vinteren og foråret er bugten en god mulighed, mens spidsen er en kendt favorit til natfiskeri efter store sommerørreder. Er der ikke gevinst ved Skansehage, så kan man prøve broderpladsen – Korshage, som ligger ud mod det åbne hav. Men det er en helt anden historie. P-plads findes for enden af Skansehagevej.

Sæsonen er allerede startet i fjorden, og i efterårsferien blev der både fanget fisk på de øverste og nederste pladser. Det bliver interessant at se, hvad fremtiden byder på. Denne sommer var DTU Aqua ude og lave bestandsanalyser i nogle af fjordens mindre tilløb. Og hvor man tidligere beskrev disse »render« som uegnet ørredvand, kunne man i år konkludere, at tilløbene overraskede med et imponerende antal hav­ørredyngel. Måske Isefjorden igen vil blomstre som i de gamle dage. Denne gang med vilde fisk…

Foreninger ved Isefjorden
Flere foreninger hjælper i dag til med pleje af vandløb og udsætning af ørreder. Ekstra hænder er altid velkomne – og samtidig kan man jo få gode tips og tricks til fjordens ørreder. Se bl.a. følgende hjemmesider:
Tuse Å’s Ørredsammenslutning: www.tuseå.dk
Hornsherreds Sportsfiskerforening: www.hhsff.dk
Odsherreds Sportsfiskerforening: www.o-s-f.dk

10 gode råd til Isefjorden
1. Pas på med at gå for langt ud. Fjordens fisk søger ind på utroligt lavt vand. Stil dig altid et stykke bag eventuelle skrænter – gerne i knædybt vand. Fisken hugger tit på kanten til det dybere vand.
2. Særligt lave partier med sandbund, som varmes op af vintersolen, kan have en magnetisk tiltrækning på ørrederne.
3. I de kolde vintermåneder findes ørrederne normalt længere nede i fjorden. Men i takt med at vandtemperaturen stiger, begynder fiskene af sprede sig ud på alle pladser.
4. Vælg dine dage med omhu. En kold nordenvind har tit dårlig indflydelse på fiskeriet, mens et par lune dage med fx vestlige eller sydlige vinde hvirvler op i fødeemner og gør ørrederne mere aktive.
5. Isefjorden er kendt for bonanzafiskeri, når isen bryder – så det handler om at være klar!
6. Til fluefiskeren er favoritter til fjorden kobberbassen og rejeimitationer – så som pattegrisen.
7. Spinnefiskeren bør forsyne sig med mindre blink. Alt fra Bornholmerkølen, Snurrebassen, Sømmet til Stripperen m.fl. kan bruges. Større agn som Gladsaxwobleren i 16 gram og Fladbukken på 9 cm kan også bruges, og har det med at sortere de mindre undermålsfisk fra. Vælg kystagn der kan fiskes højt og langsomt, da fiskeriet tit foregår over lavt vand.
8. Indtagning af flue – og kystblink – skal passe til årstiden. – Langsomt og med lange spinstop om vinteren, og mere varieret i de varmere måneder.
9. Når fiskene ikke bider, kan det være en idé at fiske med ophængerflue – eller med spinnere i størrelse 2 og 3.
10. Affisk pladserne hurtigt – Isefjorden byder på uforglemmelige dage, hvis du finder stimerne!

Fjordstien, camping og parkering
Langs hele Isefjorden og Roskilde Fjord er der i dag anlagt grussti, som kan benyttes af cykelister og vandrefolk. For lystfiskere giver stien desuden mulighed for at komme tættere på mange gode pladser. Der er campingmuligheder flere steder – bl.a. ved Hammer Bakker og Sandskredet.
Der findes detaljerede kort over stisystemet, og man kan samtidig få interessant viden om fjordområdets flora, fauna og historie. Læs mere i fjordstiens foldere på naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Hovedstaden/Fjordstien/