Jochen Böttcher med sin flotte 14,5 kilos brakvandsgedde fra Kubitzer Bodden ved Rügen.
110 centimeter gedde til Jochen – agnen var igen XXL-Tail Wurm. JOCHEN BÔTTCHER er velkendt blandt Fisk & Fri´s læsere for sin Rügen artikel for et par numre siden. Artiklen vakte stor interesse omkring fiskeriet, som er blot få timers transport fra Danmark. Hans erfaringsgrundlag fra området er second to none, og den dygtige geddefisker har landet fisk helt op til over 20 kilo, som du kunne læse om i Fisk & Fri 1-2007. Nu har han igen overlistet en af de helt grumme. Turen var en del af et 10 dages sats i Kubitzer Bodden og det var næsten vindstille d. 22 novemberm, da han efter blot 10 kast med hans XXL-tail "Wurm" fik monsterhugget i en lille bugt, hvor dybden faldt fra 2 til 5 meter. Efter fem minutters hård fight var gedden, som vejede 14,5 kilo og målte 126 centimeter i båden. Turen gav ham desuden to gedder på 110 centimeter samt en enkelt på 85 cm – alle på gummiormen "Wurm".
Vil du til Rügen og fiske kæmpegedder i januar eller februar 2008 kan du blot kontakte Jochen via www.pikeworld.de, pikemaster@pikeworld.de og få ham til at organisere turen.