Denne flotte bækørred savner bestemt ikke røde prikker...

Denne flotte bækørred savner bestemt ikke røde prikker…

Vi har fået en opløftende fangstrapport fra Ryan Sally Pedersen, der har været i Ox River Put and Take.

– Det var en tidlig novembermorgen og kursen var sat mod Ox River i No, fortæller Ryan i sin fangstrapport. – Heldigvis var vejret med os denne dag.

Vi mødtes før solen stod op og sad og fik lidt morgenmad ved søen, mens dagens strategi blev lagt. Planen var at det helt lette grej skulle i brug. Kort efter solopgang begyndte fiskeriet og i løbet af ganske kort tid var den første fisk på land – en lidt morgentræt regnbueørred på 1.8 kilo, som dog alligevel gav en ok fight på den lette stang.


Efter yderligere en times fiskeri og et par spinnerskift kom der et hug og et lille udløb. En ganske kort fight senere kom fisken til syne med sine højrøde prikker. En flot bækørreden kom på land og blev målt og vejet. Selvom det ikke var en rekordfisk, blev vi hurtige enige om at det var den smukkeste fisk, vi længe havde set i en P&T sø.

Herfra er der kun roser til Ox Rivers flotte omgivelser med mange muligheder for at finde en stille plads, samt mange rigtigt flotte fisk og rene og velholdte søer og å-løb, slutter Ryan.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This