Rimten – en ulv i fåreklæder

Rimterne hugger ivrigt på små spinnere, hvilket kan give et virkelig underholdende fiskeri.

 

Solen skjuler sig fortsat under horisonten denne morgen, da en ultralille Mepps spinner rammer vandoverfladen. Jeg starter indspinningen, og det samme gør en trykbølge bag agnen. En aggressiv rimte er på jagt.

AF KIM FABER

Leuciscus idus, rimten, er et yndet mål for medefiskere, der med spænding ser frem til fiskens opgang i åerne i marts og april – især på Sjælland, hvor udbredelsen er størst. Flåd og bundtakler rigges op med brød, majs, orm og lignende, der svinges ud i strømfyldt vand i håb om møde med den skallelignende fisk, der af de fleste sikkert ses som godmodigheden selv. Ihærdigt og stilfærdigt støvsugende bunden for smådyr eller senere på sæsonen fredeligt plukkende insekter i overfladen. Det gør jeg ikke længere. Overhovedet ikke. Rimten er bestemt en fredfisk, men den er lige så meget en cool, territorial jæger – og jeg er vild med det!

Rimtehug på blinket

 Der var flere episoder af lignende slags forinden, men det blev den martsdag for nogle år siden, hvor jeg fik de første indikationer af tingenes reelle sammenhæng. Jeg fiskede havørreder i Susåen og havde flere hug på et 12 centimeter langt blink. Puf og ryk. Jeg kunne bare ikke kroge fiskene. Så lykkedes det endelig, og et kort øjeblik troede jeg, at der var tale om en havørred, men fighten føltes noget anderledes. Der var kampgejst, men anderledes. Over netrammen gled til min store overraskelse en rimte, som altså var årsagen til de mystiske hug.

 Jeg skiftede til et lille 7 gram-blink, og nu krogede jeg den ene rimte efter den anden – og det var fine fisk omkring 1,5-2 kilo. Det var rimter, der var trukket op for at gyde. Og jeg indså, at det samme var sket marts og april forrige år. Skub og forsigtige hug uden krogning. Af andre årsager ændrede mit havørredfiskeri i åen sig til brug af mindre agn, og ganske naturligt blev rimten en regelmæssig, og meget velkommen, bifangst i marts og april, som krogedes sikkert.

 Et vildt forår

 Helt amok gik det en aprildag i år, hvor jeg i de sene eftermiddagstimer først fangede en stor havørredhan på en Meppsspinner i størrelse 1, og egentlig tænkte, at det var rigeligt for dagen – for fighten var formidabel, og den slags bør værdsættes. Men da kaffen var drukket, gav jeg alligevel fiskeriet en chance mere. Det var trods alt i et af de første kast, ørreden havde hugget, og et par timer resterede endnu, inden mørket ville sænke sig. Videre gik det med samme lille spinner, og senere, med månen tittende frem, kunne jeg forbløffet konstatere, at 10 velvoksne rimter havde angrebet spinneren, fightet som gale og efterladt mig fuldstændig målløs ved åbredden – det var vanvittigt. Men det foregik jo i marts og april – huggede de kun, sådan helt vildt, i tosset tilstand på vej til og fra gydning? Det måtte undersøges.

 

Action om sommeren

 I skumringen på en smuk junimorgen med åen forvandlet til en langsomt flydende, spritklar flod, hvor bladene fra den gule åkande lyste som en undersøisk mark af grønt, sneg jeg mig langs sivene. Der var et smalt bælte af frit vand mellem vandplanterne og overfladen på hele strækningen at fiske i. Fiskene var ikke umiddelbart at se, men gemmestederne var omvendt også mange. En lille, sølvfarvet Meppsspinner i størrelse 0 blev sendt opstrøms i retning af modsatte bred. Den landede med et lille plask.

Jeg startede indspinningen i samme moment og kunne følge agnen et par sekunder, inden en trykbølge viste en fisk på vej til angreb. Så kom hugget, og en hvirvel efterfulgtes af udløb op ad åen. Stangen var med sine 8 fod spinkel, og linen var tynd som sytråd. Fighten var derfor en nydelse. Langsomt fik jeg en sølvfarvet fisk nærmere, og søreme om det ikke var en rimte på omtrent kiloet. Efter lidt tumult ved bredden kunne jeg nette den, og resultatet talte for sig selv. Rimten var en ulv i fåreklæder. Tilsyneladende harmløs – men glubsk som et rovdyr. Ironisk nok tandløs og må derfor i stedet knuse eller blot sluge sit bytte. Igen og igen havde jeg følgere, hug og rimter i nettet. Jeg oplevede, at de især var glade for at gemme sig under skyggekastende, udhængende buske og herfra sætte i sprint efter agnen som bølgeskabende torpedoer, inden de grådigt sugede spinneren til sig.

 I løbet af de næste par timer udviklede fiskeriet sig også til pürsckast, hvor en rimte observeredes i den åbne å, og jeg med spinnere, små, flydende woblere eller lette blink passerede tæt forbi dem, hvorefter de indledte forfølgelsen og afsluttede med et angreb. Ingen forsigtighed. Det var hug uden tøven. Selv små rimter havde ingen betænkeligheder ved at tage kunstagnene.

 Solen stod efterhånden et stykke over trækronerne, og jeg kunne gøre status; 9 rimter i nettet, et antal følgere og mistede fisk – og lille dusin aborrer som krydderi på indsatsen. Jeg var nu dedikeret rimtefisker – på spin, og et nyt sommerfiskeri var født for mit vedkommende. Siden har jeg gentaget succesen adskillige gange med samme resultat. Rimten er en sølvklædt, guløjet rovfisk i forklædning!

 Er du nysgerrig efter at få en dosis å-rimtespin med fredfisk på rov, så findes rimten med sikkerhed følgende steder:

 Sjælland: Susåen, Tryggevælde Å, Køge Å, Halleby Å, Tude Å, Ringsted Å, Tubæk Å og Even Å, Fyn: Odense og Vindinge Å, Jylland: Gudenåen og Vidåen.

 I en del af åerne udgøres bestanden dels at stationære fisk i åen – og dels af rimter, der spenderer det meste af tiden i brakvand – også kaldet strandkarper, for derefter at trække ind i de nedre dele af åerne for at overvintre – og/eller gyde i marts/april.