Denne regnbueørred på 1,55 kilo endte sine dage på grillen. Ifølge Marc var det nu hellere ikke så ringe endda.
24-03-2012 – FORÅRET ER OVER OS, og indimellem går forholdene op i en højere enhed. Som fx den 19. marts hvor Marc Nielsen var taget til Purhus Fiskepark for at prøve lykken.
Det var næsten vindstille, solen skinnede og regnbueørrederne var til at få i tale med Powerbait.
Op kom en fin, fin ørred på 1,55 kilo – perfekt til grillen som Marc fortæller. Og så gav det også en solbrændt pande, slutter Marc. Det er ikke så ringe endda.