Fornemmelserne for fiskeriet var bestemt ikke glemt, da Henrik Dyhrholm blev "rehooked" med et par gode havørredfangster i Skals å – den største var 62 centimeter.DEN 30. september gik turen til Skals Å, fortæller Henrik Dyhrholm. Sammen med en nabo, Ib Hedegaard, skulle den første havørred jages.

– Udstyret var Mepps spinner og Rapala wobbler, som da jeg fiskede som knægt, det virkede den gang, så det var det, jeg vil fiske med nu godt 20 år efter, fortæller Henrik.

– Vi kommer ned til åen og får rigget til. Jeg sætter en Mepps Aglia – Tiger i størrelse 3 for enden. Jeg står lige opstrøms for et træ med udhængende grene. Første kast går opstrøms langs egen brink. Andet kast går også opstrøms, men til modsatte brink. Under indspinningen lader jeg spinneren glide forbi mig og lige ind under de udhængende grene, en halv stang længde fra mig. Meppsen bliver indhaleret lige under overfladen med kun 1 meter line ude. Figther i to minutter før jeg har landet min første havørred. Det er én på 47 centimeter og 1,1 kilo, jubler Henrik.

– En time senere kommer jeg op til et sving. Lige efter svinget står der et træ med udhængende grene igen. Jeg er klar. Jeg er næsten sikker på der står noget og venter på mig dernede i det mørke vand. Jeg skifter min Mepps ud med en Rapala original F7’er i orange og tænker, hvis der er noget dernede må dette være det helt rette våben. Jeg kaster wobleren ud i åen og lader den stille glide med strømmen en 10 meter nedstrøms. Jeg starter indspinningen stille og roligt med lidt små nøk. Wobleren kommer ind under grenene, som jeg havde håbede på. Så sker det – et ordenligt hug, fortæller Henrik og fortsætter.

– Min 7 fods stange bøjer helt sammen, da jeg kommer med modhugget. Jeg vil meget gerne have fisken væk fra træet, men det er en hård kamp. I godt seks minutter bliver der kæmpet, før min makke får listet nettet under fisken, som viser sig at være en 62 centimeters havørred på 2,0 kilo. Det var så vildt fedt at have landet den, jeg var oppe og køre. Jeg var en glad og \"lidt\" stolt lystfisker. Jeg skal meget snart af sted til åen igen – jeg er hooked, slutter Henrik.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This