En fisk er sikkert i nettet. Regnbuen tog en orm fisket kun 10 cm under overfladen, på en dag hvor alle andre teknikker ikke gav fisk.

Nogle dage er der bare teknikker som overgår alt andet i put-søen. Her præsenterer Fisk & Fri’s Karsten Bech dig for en teknik, der virkelig gør en forskel, på de dage hvor der er mange fiskere ved P&T-søen.

AF KARSTEN BECH

 

Det er første gang, at jeg er ved denne P&T. Den består af to søer, der får deres vand fra et kildevæld, så begge søer er utroligt klarvandede. Flere fiskere er allerede i gang ved søen, og fiskene bombarderes med alt fra gennemløbere til diverse former or ørreddej. Efter en times resultatløst fiskeri med spinner, gennemløber og flue, vælger jeg en ny teknik, som jeg har lært af den erfarne tyske P&T-fisker Marc Bauer. Teknikken går i alt sin enkelthed ud på, at præsentere en naturlig agn forholdsvis højt i vandet, under en lille flydeperle – fx stick pilot eller trout pilot, der fiskes efter et bombardaflåd. Når der er mange fiskere ved en P&T-sø, har fiskene en tendens til at samle sig i stimer længere ude i søen. Den megen uro omkring og i vandet, gør også fiskene mere urolige, og de hugger derfor meget forsigtigt. Fordelen ved at bruge setuppet med bombarda og stick float er, at det er muligt at præsentere en agn langt ude i søen, men med et lille flåd, så fiskene ikke mærker modstand, når de tager agnen.

Fisk med små regnorm i put and take´en

Små regnorme er et rigtig godt valg som agn. Normalt placerer min stick pilot, så agnen fisker 50 centimeter under overfladen. Jeg kaster ud ca midt i søen, lader agnen ligge i omtrent 30 sekunder. Herefter spinner jeg et par omgange på hjulet, og holder så igen en pause på 30 sekunder – efterfulgt at et par omgange på hjulet, og sådan fortsætter jeg, indtil jeg har fisket agnen ind. På denne måde er det muligt at affiske store områder af søen, og lokalisere lige netop  det område, hvor fiskene er – samt hugger. Ofte handler det om at lokalisere et område på 5×5 meter, hvor fiskene trækker rundt.

Der fiskes med tynde forfang og små kroge. Et godt langskaftet landingsnet er derfor et ”must have”. Det giver simpelthen flere fisk på den lange bane, så sørg for at købe et kvalitets net.

Der fiskes med tynde forfang og små kroge. Et godt langskaftet landingsnet er derfor et ”must have”. Det giver simpelthen flere fisk på den lange bane, så sørg for at købe et kvalitets net.

Så er fiskene fundet

I andet kast har jeg fundet fiskene. De er stort set ude midt i søen. Mit lille flåd bliver trukket under, og jeg giver et resolut modhug. Fisken bliver dog ikke kroget, hvilket er en indikation på, at de skal have mere tid til at gå med agnen. Det er et fænomen jeg ofte oplever ved fiskeri med naturlig agn eller ørrededej, når fisken ikke er helt i hugget. Så skal modhugget falde lidt senere.

Jeg kaster hurtigt ud i samme område, og der går ikke mange sekunder, før der er hug igen. Denne gang lader jeg fisken trække afsted med agen. Efter 5-6 sekunder stopper fisken op, og jeg giver modhug. Fisken kroges, og går straks fri af vandet. Det er ikke en kæmpe, men en flot fisk på et par kilo, der giver kamp til stregen, inden jeg lander den sikkert i nettet.

 

Jans Lystfiskershop

 

Sådan fisker du med sub-flåd i put and take´en

Set-uppet er simpelt: På hovedlinen, som helst skal være fletline, da det er flydende, monteres en flydende bombarda på 15 gram. Herefter binder du en trout float connector svirvel for enden af hovdlinen. Det er en svirvel, der er flydende, så den ikke synker og trækker forfangslinen ned i vandet. I svirvlen bindes et forfang på 3-5 meters længde af 0,20 mm flourocarbon. På forfanget monteres enten en stick pilot eller en trout pilot, og så monteres der en lille enkeltkrog størrelse 6-10 alt efter hvilken agn, man vil benytte. Jeg bruger størrelse 10 til fiskeri med majs eller kunstige maddiker og størrelse 6-8 til orm eller ørrededej. Afstanden fra krogen til stick eller trout pilot kan varieres, efter hvilken dybde man vil fiske i. Jeg fisker som regel 30-100 centimer under overfladen. Et godt udgangspunkt er at starte ud med 50 centimeter, og så øge eller mindske afstanden, indtil man finder den dybde fisken er i.

En anden god måde at finde den dybde fiskene er på, er ved at spotte fisk. der svømmer rundt i søen, og så fiske sin agn i den dybde de svømmer i.

Der er nogle enkelte komponenter, du skal have for at bruge teknikken: Et bombardaflåd, som giver kastelængde, en blød perle der beskytter den tynde forfangsline, en Trout Float Connector, som sørger for at hovedline og forfangsline ikke synker ned i vandet, og en Stick pilot eller Trout Pilot, som bestemmer, hvor dybt agnen fisker.

Der er nogle enkelte komponenter, du skal have for at bruge teknikken: Et bombardaflåd, som giver kastelængde, en blød perle der beskytter den tynde forfangsline, en Trout Float Connector, som sørger
for at hovedline og forfangsline ikke synker ned i vandet, og en Stick pilot eller Trout Pilot, som bestemmer, hvor dybt agnen fisker.

Subflåd – en alsidig fiskemetode i putten

Med dette set-up er der mulighed for at præsentere flere forskellige agn for fiskene. Som regel bruger jeg regnorm, men jeg har også gode erfaringer med majs, rejer i lage, små stykker sildefilet og bilarver. Det er også muligt at bruge kunstige agn, som efterligner alt fra bilarver, maddiker, regnorm og forskellige små vanddyr. Når jeg fisker med kunstagn, fisker jeg mere aktivt end med naturligt agn, og laver kun korte spinstop, hvor agnen får lov at synke 3-5 sekunder, inden jeg igen begynder at spinne langsomt ind.

Alt i alt en virkelige nem metode, der kan benyttes af alle lystfiskere. Held og lykke i putten.

 

Forshaga Akademin

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This