I forbindelse med den hårde efterårsstorm i oktober undslap, som så mange gange før, store mængder af regnbuer, fra flere af landets havbrug. De velvoksne fisk cruiser i skrivende stund rundt langs mange af landets kyster og nærmes tigger om at blive fanget.
Af Andreas Aggerlund
En friskfanget regnbueørred fra Vestsjælland. Selvom de nyundslupne burfisk sjældent har meget hale, leverer de ofte en fantastisk fight.
UNDSLUPNE BURFISK er der ikke noget nyt i. Scenariet med store stimer af undslupne fisk gentager sig stort set hvert år til stor glæde, men så sandelig også ærgrelse for mange lystfiskere.
Men for en del lystfiskere er regnbueeldoradoet på kysten, et af de pescatoriale højdepunkter i kalenderen, med masser af fleks på klingen, mens det for andre er årsag til stor frustration og vrede. En del af de mange tusinde fisk søger desværre op i de ferske vande, hvor de tager for sig af retterne – og i visse tilfælde udgår en faretruende stor procentdel at den totale biomasse, hvilket potentielt set let kan komme til at gå ud over både havørredæg og yngel.
Der opfordres derfor til at få fisket de mange undslupne fisk på kysten væk. Men – regnbuernes store tiltrækningskræft på stang- og garnfiskere medvirker desværre også en negativ effekt lokalt. Det intense fiskeri skaber et unaturligt stort fiskepres, som selvfølgelig også går hårdt ud over de naturlige fiskepopulationer, der i den grad bliver presset. Mange små og store havørreder ender således deres dage i et net, eller på en af de ekstremt mange fluer, der aldrig havde været på pladsen, var det ikke for regnbueørrederne. Derfor vil jeg opfordre til mådehold, hvis man skulle være så heldig at rende ind i nogle havørred under sit snigerfiskeri på det lave vand.
FLUEGREJET jeg bruger til burfisk er lig det jeg anvender til almindeligt havørredfiskeri, men med én væsentlig forskel, nemlig linen. Da de regnbuerne hovedsagligt går på mindre end 50 centimeter vand, bruger jeg en flydende line. Den flydende line larmer desuden mindre, når den løftes fri af vandet, hvilket i mange tilfælde kan give et ekstra skud i bøssen til de relativt sky fisk. Helliner kan være en fordel for præsentationen, men jeg klarer mig med et skydehoved. Nogle foretrækker stænger med en lettere klassificering, fx klasse 4, men med lidt snilde kan man godt præsentere fluen pænt med en 7’er, der giver noget mere rygrad, når de ret store og stærke fisk skal fightes ind.
Som regel anvender jeg ganske små fluer, der kan hænge længe i vandet. Tanglopper og hackelfluer som Red Tag, er glimrende til regnbuen, der sjældent kaster sig over stort bytte i det klare lave vand. På dage med pålandsvind og mere oprørt vand anvender jeg dog almindelige havørredfluer så som rejefluer, Magnus eller lignende, som ses bedre og kommer lidt ned i vandet.
Et sortiment af mine favoritfluer til fiskeriet efter undslupne regnbuer i rolige forhold, men jeg anvender også helt almindelige havørredfluer på mere blæsende dage.
TEKNIKKEN jeg benytter mig af er ganske simpel; Jeg fisker kun til sete fisk. Det vil sige, at jeg går på land og spejder efter fisk. Når fiskene er fundet, sørger jeg for at positionere mig foran fiskene og venter på de kommer til mig. Når stimen er inde for kastehold lægger jeg et relativt langt kast nogle meter foran stimen, så jeg kan hjemtage fluen i fiskenes bane. Til at starte med stripper jeg langsomt ind, men når fiskene er inden for en meter af min flue, sætter jer farten op, så den passer med fiskens hastighed. Ofte vil man opleve at en eller flere fisk bryder ud fra stimen, hvilket tit resulterer i et hug. Hugger fisken ikke, kan man eksperimentere med at lade fluen hænge, sætte farten yderligere op eller lidt ned.
Tager fisken ikke, kan man gøre en af to ting; vente på den næste stime, som til tider ikke er mange minutter borte – eller bevæge sig godt op på stranden og løbe forbi stimen, for at komme i stilling til et nyt kast. Det betaler sig ikke at kaste på fisk, som har passeret dig. I langt de fleste tilfælde vil din line skræmme de meget sky fisk, og hvis du er så heldig, at den ikke gør det, vil din flue kun være i deres synsfelt et splitsekund.
Efter en rum tid i havet bliver de burfiskene til sølvglinsende torpedoer med flotte haler som denne.
Dette fiskeri kræver, at man ikke er for mange på pladsen, og især at man bliver på land. Er der andre fiskere på pladsen, som ikke er indviet i dette og vader i vandet til livet, vil fiskene hurtigt blive stressede, og dine chancer bliver reduceret kraftigt.
Efter nogen tid vil regnbuerne have spredt sig meget ud og de store stimer med hurtigt svømmende fisk aftager. Her slutter mit fiskeri efter dem, men jeg kender flere, som dyrker målrettet fiskeri efter regnbuer længe efter udslippene i de vestsjællandske badekar og lave tangskove. Dette fiskeri bliver ligeledes bedrevet på sete fisk, men oplagte pladser såsom kystnære badekar og tangskove, kan også være givtige at blindfiske.
Burfisketik
Selvom burhønsene står nederst på listen over trofæfisk langs vore kyster og desuden er en invasiv art, er det stadig levende væsener, der skal behandles med samme respekt som alle andre fisk. Dette betyder, at man afliver fangsten hurtigt og humant eller behandler den skånsomt, hvis man genudsætter – selvom der er stærke argumenter for ikke at genudsætte.
