I regn og rusk fangede Hans Andersen fra Esbjerg sin hidtil største havørred på 5,8 kg i Ribe Østerå.27.09.10 – DEN MASSIVE NEDBØR i august og september har medført en rigtig god havørredopgang i de jyske åer. Den 17. september var Hans Andersen fra Esbjerg således taget med hans makker Jørn Lausen fra Fanø til Ribe Østerå i jagten på havørred.
På en meget regnfuld dag med masser af blæst lykkedes det for Hans at få en af de større havørreder i tale. En havørred på 5,8 kg og 81 cm havde nemlig taget hans størrelse 3 Mepps spinner. Fisken er samtidig en ny personlig rekord for Hans.
Mottoet "der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning" må siges at være kommet til sin ret denne dag.