Vi har netop modtaget det første parti af den ultimative kystørredbog “Havørred – Refleksioner på kysten” – den perfekte julegave til enhver kystfisker.

“Havørred – refleksioner på kysten” er den komplette guide til kastefiskeri efter kystørred med kunstagn: Begynderen vil kunne lære den vigtige basisviden helt fra grunden, den rutinerede kystfisker vil kunne finde ny inspiration til at forbedre og udvikle sit fiskeri – og selv de mest hardcore kysteksperter kan kaste sig over nye og mere avancerede teknikker, der løfter effektiviteten af kystfiskeriet op på et helt nyt niveau.

Sidste del af bogen byder på et af de største kvantespring i kystfiskeriets historie. Med en serie nye metoder nedsættes risikoen for at miste havørreden markant, så du i grove tal gennemsnitligt vil kunne fordoble dit fangstudbytte – ikke blot i enkelte situationer, men i praksis stort set uanset hvor og hvordan du fisker med spin eller flue. De banebrydende nye kystmetoder, hvis effektivitet underbygges og dokumenteres af både kvantitative og kvalitative tests samt bakkes op af et hidtil uset omfattende datamateriale på over 3300 specifikke havørredkontakter, vil kunne revolutionere dit havørredfiskeri, hvis du har den energi, tålmodighed og fisketekniske kunnen, som det kræver.

Bogen, der er på 308 sider, er skrevet og fotograferet af Jens Bursell og Rasmus Ovesen med bidrag fra en række havørred eksperter fra Danmark, Sverige og Tyskland. Med “Havørred – Refleksioner på kysten” kommer du et skridt nærmere succes på kysten. Bogen er ikke blot et dybdegående og nytænkende værk, den er også en æstetisk nydelse. Glæd dig til at læse den!

Prisen er 299 kroner. Som abonnent på Fisk & Fri eller medlem af DSF kan du købe bogen til 249 kr + 50 kroner i porto <a href="https://www.fiskogfri.dk/Forside/Abonner/Havørred—Refleksioner-på-kysten">HER</a> . Bogen kan desuden købes hos førende grejbutikker samt hos boghandleren.

———————————————————————-

<i>”Havørred – Refleksioner på kysten” samler hele denne vidensudvikling, og har som et selvfølgeligt grundlag de nyeste id&eacute;er og teorier inkorporeret med et imponerende overblik. En vidunderlig encyklopædi ud i havørredfiskeriet”.</i>

Kurt Malmbak Kjeldsen, forfatter “Havørred – Havørred!” – fra forordet i den danske udgave.

<i>”Havørred – Refleksioner på kysten” s&auml;tter definitivt en ny standard f&ouml;r fiskehandb&ouml;cker, både fackligt och visuellt. Och – att så målinriktat designa ett helt nytt fiskekoncept – som i grova tal kan f&ouml;rdubbla antalet landade fiskar, både på spinn, fluga och bombarda – &auml;r en oerh&ouml;rd prestation”.</i>

Martin Falklind, chefredaktør Fiskejournalen, Sverige – fra forordet i den svenske udgave.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This