Hos Simons er sæsonen med de lidt større ørreder for alvor begyndt med udsætning af over 1 ton i sorteringen 5-9 kg. En god sjat af dem kom i Børnesøen til ubetinget og stor glæde for rigtig mange børn og familier. – Henover weekenden blev der fanget en håndfuld flotte store fisk helt op til 7,2 kg, fortæller Simon. – De mange børnesæt af tvivlsom kvalitet, kom absolut på overarbejde!! Det temperaturmæssige vindue, hvor man kan udsætte så store fisk, er egentlig er ret lille, så der er al mulig grund til at få pakket madpakken, børnene samt konen – og så tage afsted på en folkelig fisketur! Flere søer har masser af gode udsætninger og tilbud, specielt hen over Påsken – så hold øje med din lokale putsø.

Du kan læse meget mere om put and take fiskeri i vores artikelarkiv her.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This