Jørgen havde sin fiskekammerat Per B. Larsen med i båden. Per sidder i udvalget, der godkender danske fiskerekorder, så da dommen på 12,3 kilo kom fra Bismervægten, var der meldt ny personlig rekord.

26-04-2012 – JØRGEN SKÅRUP har det med holde på sine fangster lige ind til deadline af Fisk & Fri’s konkurrencer. Denne her tikkede ind forleden.

Den 24. marts var Jørgen på et geddesats i det midtjyske, hvor han var så heldig at få denne supergedde på 12,3 kilo med en længde på 110 centimeter – som en slags slut-bonus, som Jørgen kalder det.

Den lod sig overliste af en frisk skalle fisket under flåd.

Og gedden er tilmed en ny personlig rekord til Jørgen – og stort, stort tillykke med det!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This