predatorcupEffekt Lageret i Horsens arrangerer i samarbejde med Skanderborg Lystfiskerforening Predator Cup 2014. Konkurrencen løber fra lørdag d.11. oktober 2014 kl. 10.00 til søndag d. 12. oktober kl.15.00

Konkurrencen strækker sig over 29 timer med udgangspunkt fra Klubhuset ved Vester Mølle i Skanderborg. Alle tilmeldinger skal ske inden kl. 10.00, d. 11. oktober, hvor startskuddet lyder.

Tilmeld dig på www.effektlageret.dk, i butikken på Holmboes Alle´ 14, 8700 Horsens eller på dagen i klubhuset. (Alle skal forbi klubhuset og hente regelsæt og deltagerbevis inden fiskeriet påbegyndes)


Pris pr. deltager er kr. 250,- og der fiskes efter sandart, gedde og aborre.

Lørdag fra kl. 18.00 – 19.00, er der mulighed for midtvejsregistrering ved Klubhuset, hvor der også vil være tændt op i grillen til egen medbragt mad.

Alle fisk skal desuden være registreret senest søndag d. 12. oktober kl. 15.00.

Der er præmier til de tre længste i hver af de 3 kategorier. (Der vil ligeledes blive trukket lod på deltagerbeviset om SG pakke til præmieoverrækkelse).

Søndag afsluttes arrangementet med præmieoverrækkelse fra kl. 16.00. Der kan købes øl, vand og pølser til rimelige priser.

Læs mere om Predator Cup HER

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This