Joakim Vestergaard Nielsen fra Viborg, slog i weekenden sin personlige rekord i den lokale put and take sø.

– Vi ankom til Nørreris Put and take en stille morgen, fortæller Joakim. – Jeg havde lokket Sanne med på en lille, 3 timers tur, og forventningerne var høje. Vejret var solrigt, køligt men jeg vidst vandet havde den rette temperatur, og jeg havde hørt om gode fangster i søen fra bekendte.

Det startede også godt ud, da vi fik en fin guldørred og en regnbue på 1,8 kg, men så døde fiskeriet lidt ud. Jeg besluttede mig for at fiske en 10 grams snapper det sidste kvarter på fiskekortet – og det skulle vise sig at være en god ide.

Første kast blev lagt langs bredden og jeg nåede ikke mange omgange på hjulet for stangen fleksede i bund.

Jeg troede det var en sten jeg havde fået fat i, men stangen begyndte at ryste og jeg kunne godt regne ud at der var noget levende i den anden ende. Fisken viste sige ikke i overfladen de første 2-3 minutter, men da den gjorde var jeg sikker på at det var en kildeørrede. Da den noget tid efter viste sig 2. gang, kunne jeg godt se at det var en stor bækørred. Fisken kom på land efter ca. 10 min – sikke en fight og så var det ny pr. Den flotte hanfisk vejede 4,2 kilo slutter Joakim.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This