Dette er blot en ud af ni giant trevally’er som Christoffer Hansen fangede under popperfiskeri på White Sands i Queensland, Australien.
18.3.2011 – CHRISTOFFER HANSEN er oprindeligt fra Hørsholm, men er nu bosat i byen Eudlo i Queensland, Australien. Her har sin egen båd, som flittigt bliver brugt til fiskeri i de gavmilde vande udfor Queensland i Australien.
Den 5. marts var han taget på det super spændende popperfiskeri efter giant trevally på White Sands, og på dagen fik han hele ni giant trevally’er. Billedet viser dagens største eksemplar – en fisk på 23 kilo, der brutalt huggede på Christoffers store 200 grams popper!