Jim Nielsen vandt pinsekonkurrence i Blue Rock med denne regnbueørred på 5,16 kilo.07-06-2012 – JIM NIELSEN fra Gislev var første mand ved søerne hos Blue Rock den 27. maj. Det startede sløvt hele søen rundt, men Jim fik overlistet en lille tigerørred og en fin guldørred, hvorefter det blev dødt i flere timer.
Den sidste time af konkurrencen var der fuld fart på igen. Først en regnbue på 2,6 kilo, så en guldørred på 1,65 kilo, dagens største af sin slags, igen en regnbue lidt over kiloet og så 10 minutter før tid, kom der et tungt hug.
– Fisken viste sig ikke, men nogle gode ryk i stangen og et par udløb vidnede om en fornuftig fisk. Efter lidt tovtrækkeri var den ved at være træt og jeg kunne sikkert få en regnbueørred på 5,16 kilo i nettet, slutter Jim.
Faktisk var det dagens største fisk og 1. pladsen var i hjemme. Samtidig er det en fisk, som er tæt på hans personlige rekord.