Søren Johansen har været på tur med Skagen Havfiskeklub: – Målet med turen var at få drømmearten pighaj på min efterhånden lange liste over danske stangfangede arter, hvor der efterhånden står 84 arter, fortæller han. – Vi skulle sejle ud klokken syv, så jeg kørte til havnen aftenen inden og fiskede lidt fra molen, hvilket gav både hvilling sej og torsk.

– Jeg overnattende i bilen, og næste morgen kørte jeg til båden. Det regnede meget, men 20 minutter før vi skulle sejle ud, blev det tørvejr, og det var det faktisk resten af turen. Vi sejlede en times tid ud til fiskepladsen, og der gik ikke længe, før den første pighaj blev landet. Efter 20 minutter fik jeg et godt hug, men det var dog ikke på min kraftige stang, og noget tid efter kom der en fin pighaj til syne på cirka 70 cm. Jeg løftede den op i forfanget samt ind på båden, og glæden var stor med den nye art på CV´et.

– Efter lidt billeder kom den ud igen, hvorefter jeg gik over til det grove grej og fiskede direkte efter pighajerne. De var bidevillige, og jeg fik i løbet af nogle timer syv pighajer ombord, men mistede også en del. Nogle bed min 1mm forfangsline over og andre faldt af, når jeg løftede dem af vandet. Herefter gik jeg over til at fiske efter nogle af de andre spændende arter, men jeg fik alligevel yderligere tre pighajer om bord på det lidt lettere grej. Ud over dette fik jeg nok 20 mindre torsk, 4 sej, 2 makreller og 3 ulke – samt endte dagen med og blive nr. 2 i dagens konkurrence, slutter han.

Husk, at du på fiskogfri.dk kan finde en hel masse artikler om havfiskeri i artikelarkivet her.

 

Jans L:ystfiskershop

 

 

Der blev landet en del pighajer, da Skagen Havfiskeklub var på havet.

Der blev landet en del pighajer, da Skagen Havfiskeklub var på havet.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This